2022
I dette blogindlæg kan du forvente at læse om:
-
David Trubridge
-
Secto
-
Tom Rossau
-
Dreizehngrad
-
Lamper af træ
Det bliver stadig mere populært at bruge træ og andre naturlige materialer i design. Indenfor lysdesign er der især indenfor de seneste år kommet nogle meget interessante mærker, der tager udnyttelsen af træ til et helt nyt niveau.
Læs med her og lær mere om de brands, der gør det allerbedst indenfor lamper i træ.
Her hos Andlight forhandler vi flere mærker med en passion for lamper i træ. Der er mange gode grunde til at bruge naturens materialer, når man designer lamper. Dels er træsorter som birk, valnød og eg enormt smukke og dels kan brug af træmaterialer minimere indvirkning på klimaet.
Alle de mærker vi skal se på nu har fokus på bæredygtighed og respekt for materialer. Samtidig kan trælamper bidrage med noget nyt til nordisk indretning og kan hurtigt bringe mere følelse af natur ind i dit hjem.
Foto: Secto Kontro 6000 Pendel
DAVID TRUBRIDGE
Bæredygtighed og de rette materialer er vigtigt for belysningsfirmaet David Trubridge . Den New Zealandske designer laver interessante og anderledes lamper i forskellige træsorter og går højt op i bæredygtighed.
Hans lamper kendetegnes ved en sammensætning af led, hvorfor man også selv skal samle lampen. Når lampen er samlet giver det et fuldkomment og smukt udtryk og Trubridges lamper leverer altid imponerende skygger på loft og væg.
De fleste lamper vi tilbyder fra David Trubridge er lavet af bambus og alle modeller har forskellige farvekombinationer. Disse lamper er garant for høj kvalitet, bæredygtighed og et helt specielt skyggeudtryk. David Trubridge har modtaget flere design-priser.
Foto: David Trubridge Flax
Foto: David Trubridge Coral Lime Pendel
SECTO
Secto er et finsk belysningsfirma, der har specialiseret sig i avancerede designs af træ. Alle lamper er lavet i nordisk træ som birk og valnød og alle lamper er udformet af professionelle møbelsnedkere.
Bæredygtighed er også et stort emne for Secto, som netop bruger lokale træsorter og arbejdskraft, for at holde produktionen så lokal som muligt.
Pendlen Secto Octo er hurtigt blevet en ”instant classic” og Secto har på meget kort tid cementeret sig som et respekteret belysningsfirma. Secto’s kreationer er altid enkle og smukke og præcisionen er i højsædet.
Du kan læse mere om Secto i vores fokus-indlæg her.
Foto: Secto 4210 Gulvlampe Hvid / Secto 4210 Gulvlampe Sort
Foto: Secto Octo 4240 Pendel
TOM ROSSAU
Den danske, autodidakte designer Tom Rossau bruger også primært træsorter til at skabe sine designs og da han i 2006 viste sin TR7 lampe frem på Copenhagen Furniture Fair, blev den hurtigt kåret som publikums favorit.
TR-serien indeholder mange forskellige lamper, i blandede materialer og farver. Alle designs i serien kan stå alene, men vælger man at kombinere modeller og størrelser, kan man skabe et utrolig flot univers af flettede lyskilder.
Også hos Tom Rossau er bæredygtighed i højsædet, da han næsten udelukkende bruger den nordiske træsort birketræ til sine kreationer. Det lyse birketræ fungerer derfor som en skærm i sig selv og når man tænder lampen ændrer træet karakter til noget varmt og stemningsfyldt.
Tom Rossau lamper kan bringe varme og naturfølelse til dit hjem, hvis du føler der mangler et naturligt islæt.
Foto: Tom Rossau TR7 Natural Stor Pendel / Tom Rossau TR7 Natural Mellem Pendel
Foto: Tom Rossau TR30 gulvlampe og pendel
DREIZEHNGRAD
Det sidste brand vi vil tage et kig på, er den tyske designduo Dreizehngrad. De tidligere medstuderende Alexander Fink og Jörg Zinser kreerer håndlavet lamper i forskellige typer af træ. Lamperne er simple, og nogle er kombineret med antrasit glas, som giver et moderne og maskulint udtryk.
Gulvlamperne fra Drezehngrad er smukke og giver et godt lys hvad end de står i hjørnet af et kontor eller i stuen. Samtidigt er brandet mere prisvenligt end andre brands, hvilket gør brandet attraktivt for nytilkomne købere af lampedesign.
Alle lampeserierne er navngivet efter musikgenre - i øjeblikket med serierne Swing og Funk. Industrial-serien er en serie af lamper i glas og antrasit glas med træfatninger.
Foto: Dreizehngrad Funk 22/120 gulvlampe ahorn
Foto: Dreizehngrad Industrial 15/16P Klar / Dreizehngrad Industrial 36/08P Klar / Dreizehngrad Industrial 26/14P Klar
Andre populære blogindlæg
1. Belysningsguide: 7 lamper over spisebordet
2. AndLight: 3 tips til at finde lampen til stuen
3. AndLight: Guide til lyskilder
#ANDLIGHT - INSPIRATION
Kom og vær med i vores sociale fællesskab. Vi er online på adskillige sociale platformer, hvor du daglig kan hente boliginspiration og få ideer til hvordan du kan indrette med dit nye design. Vi ville elske at se dig derinde - find os på:
Instagram, Facebook, Pinterest, Youtube eller skriv dig op til vores nyhedsbrev her.