Wabi-serien udspringer af den japanske Wabi Sabi-filosofi, som finder skønhed i det uperfekte, det forgængelige og det ufærdige. Serien hylder materialernes naturlige variationer og de små uregelmæssigheder, der vidner om menneskelig hånd og tidens gang. Udført i både håndmalet keramik og mundblæst glas rummer kollektionen to forskellige, men beslægtede udtryk – det ene blødt og taktilt, det andet let og lysfyldt. Vaserne varierer i højde og proportioner og skaber tilsammen et harmonisk landskab, hvor forskellighed bliver en styrke, og hvor ro og nærvær står i centrum.
|