









































4.7/5.0 stjerner
+2400 anmeldelser
Altid fri fragt
365 dages returret
Prismatch på alle produkter
Officiel forhandler af +100 designer brands
![]() Læs mere om Graypants Graypants definerer sig selv som et hold af problemløsere. Med en vision om ansvarligt design og nyskabende ideer, tager Graypants kampen op mod konformiteten og de gamle metoder. Om ScraplightsScraplights-serien er den første serie fra den amerikanske producent og vel også en af de mere interessante.Med unikt håndværk og kreative, nyskabende former, har Graypants begået en serie af lamper som fremhæver det organiske i designet. Skærmene fremstilles af genanvendt pap og behandles med en særlig, brandhæmmende belægning, der både styrker konstruktionen og gør lamperne modstandsdygtige. I Scraplights-serien kan du vælge mellem et væld af forskellige organiske og spændende udformninger, som du ikke finder hos andre producenter. Du kan samtidig glæde dig over at lamperne er fremstillet af passionerede håndværkere, med ansvarlighed i fokus. Scraplights-serien kommer i en naturlig farve af brun pap eller i en hvid udgave. Alle pendlerne kommer selvfølgelig med både fatning og ledning i pakken. Om ChronaChrona-serien fra Graypants er en metallisk baseret og kunstnerisk lys-serie. Denne serie af svævende pendler er skabt med inspiration fra stjernernes skær og består af metalliske diske med en integreret akryl-ring af LED lys, der skaber en smuk og fascinerende effekt.De tynde diske af børste messing eller børstet stål, fås i forskellige størrelser og på hver model vælges enten horisontal eller vertikal montering. Serien giver rig mulighed for at kombinere flere lamper og lege med forskellige installationer. Serien indeholder udover pendler også væglamper og bordlamper - alle med integreret LED, der selvfølgelig kan dæmpes med lysdæmper. Med Chrona-serien får du unikke og eksklusive løsninger, som kan bruges mange steder i rummet og kombineres på utallige måder. ProjekterSerierne fra Graypants tilbydes ikke kun til private, men er også iscenesat på mange fascinerende lokationer i USA.Eksempelvis kan man i lobbyen på The Renaissance Hotel i Seattle opleve en specialfremstillet sky af Scraplights lamper, der bølger sig over gæsterne, så snart de træder ind. På Ancestry.com’s hovedkvarter i Salt Lake City hænger de smukke pap-strukturer i forskellige højder og kan beundres mens man går op og ned af de enorme trapper. Sidst har Graypants også skabt sit helt eget hus "Garage", hvor konformiteterne bliver udfordret med nye anvendelsesmetoder, af gammelt materiale. Dette er selskabets prisbelønnede projekt-debut fra 2014 og har hjemme på Vashon Island i Washington State. |