Ikoniske og betydningsfulde produkter fra Flos
Det er ikke nogen hemmelighed at vi er rigtig glade for
Flos
hos Andlight. Det anerkendte og traditionsrige, italienske brand bringer altid masser af omtanke og kontekst til deres designs og det er netop hvad dette indlæg skal handle om.
Nogle designs har mere på hjerte end andre og Flos er især gode til at formidle, hvorfor deres designs er lavet som de er.
I dette indlæg skal vi kigge på designs fra nogle af Flos’ mest betydningsfulde designere og prøve at kaste lys over tankerne bag.
Gino Sarfatti & 2097-pendlen
Den legendariske og selvlærte designer Gino Sarfatti var en banebrydende pioner og var med til at ændre tankegangen omkring muligheder med lys. Han skabte næsten 700 forskellige designs i sin mere end 30-årige karriere.
Sarfatti elskede at lege med konventionerne og i sit designfirma Arteluce imponerede han gang på gang designverdenen med nyskabende og smukke designs.
Gino var ikke udlært designer og havde derfor et andet syn på designprocessen end sine kolleger. I sit værksted arbejdede han direkte med materialer og lyskilder, i stedet for at tegne dem og give dem videre til en producent. På den måde skabte han en helt anden kontekst for sit arbejde og blev dermed mere innovativ.
Det bedst kendte design fra Gino Sarfatti er uden tvivl
2097-pendlen
, som er et eksempel på utrolig utilitarisme og sans for smuk funktionalitet. Designet på denne lysekrone siger meget om Sarfatti’s indstilling til design.
Lampen er en kommentar på en gammeldags lysekrone og har et pompøst udtryk, trods det sparsomme materiale. Lampen består nemlig af en stang i krom eller messing, med arme i tre niveauer. Disse arme holder hver en lyskilde og ledningerne bølger sig smukt ind mod stammen.
Flos 2097 pendel i spisestue
Og netop disse ledninger er et eksempel på hvordan Sarfatti fik det nødvendige til at være en central del af designet. Her er det nemlig ledningerne der skaber fylden i designet og får
Flos pendlen
til at ligne en lysekrone. Uden ledningerne havde designet været meget nøgent og man har derved løst problemet med dele af et design, der skal gemmes væk.
Flos 2097 Pendlen
fås i 3 forskellige størrelser og du kan vælge mellem farverne messing eller krom.
Flos 2097/18 Messing
over stuebord
Philippe Starck & Gun-serien
Philippe Starck har længe været en integreret del af
Flos
og han har gang på gang imponeret med sine designs. Starck’s filosofi går på at alle nye kreationer, skal have til formål at forbedre livet for så mange som muligt. Starck har skabt utallige designs og vundet mange designpriser, hvorfor han også er kendt som en af vor tids allerstørste designere.
Navnligt hans
K-tribe serie
fra 2005, har været en central serie hos Flos og er blevet ekstremt populær i mange lande. I den forbindelse kender mange også
Miss K bordlampen
, der vandt en Red Dot Design Award.
I nyere tid har hans serie
Bon Jour
også fået masser af opmærksomhed, med sine mange farvekombinationer. På denne lampe vælger du først en base og derefter en skærm, hvilket gør at designet kan personaliseres efter ønske. Lampen findes nu også i en
miniudgave
, der kan oplades og tages med hvor som helst.
Men det måske mest kendte og mest provokerende design fra den verdenskendte designer, er hans
Gun-serie
. Denne lampeserie blev et designikon og et samtaleemne på samme tid. De ekstravagante lamper, der forestiller forskellige håndvåben i guld eller krom er nemlig en kommentar på Starcks egen filosofi.
”Design is my weapon”
, lyder det fra den nu 70-årige designer, der har skabt serien for at bringe lys over sammenhængen mellem krig og penge:
"The gold of the weapons represents the collusion between money and war. The Table Gun symbolizes the East, the Bed Side Gun symbolizes Europe, and the Lounge Gun represents the West.”
Flos Table Gun
De forgyldte og forkromede våben, som lamperne består af er en provokerende påmindelse om hvordan penge og krig hænger uløseligt sammen. Philippe Starck spørger med denne serie:
“Why doesn't furniture show that everything is a political choice?”
Designet er enormt politisk og det er en vild kontekst at tænke på, hver gang man kigger på lampen. Ud over det politiske statement, går 20% af overskuddet fra serien til Fréres des Hommes, der arbejder for at bekæmpe fattigdom i hele verden.
Lampen fås med krombelægning eller en 24 karat guldbelægning. Du kan vælge mellem
Flos Bedside Gun Bordlampe Lille
der forestiller en Desert Eagle håndpistol, eller
Flos Table Gun Bordlampe Stor
formet som en AK-47 og sidst
Flos Lounge Gun Gulvlampe
, der forestiller en M16 riffel. Alle lamperne har en dæmper på ledningen og fås i Guld eller Krom.
Flos Table Gun
Paolo Rizzatto & Flos 265
Paolo Rizzatto er en anden toneangivende designer hos Flos. Rizzatto er måske bedst kendt for Luceplan Hope pendlen, som han skabte i samarbejde med Franscisco Gomez Paz. Den spejlende lysekrone er blevet et ikon for italienske Luceplan og er kendt i hele verden.
For Flos har han skabt den interessante og anderledes
væglampe 265
. Lampen er vægmonteret og armen består af en lampeskærm og en modvægt. Lampen har derfor utrolig balance og en imponerende rækkevidde.
Flos 265
er smuk og anderledes, men det kræver at man ved hvor den skal sidde og hvad man skal bruge den til. Nogle bruger den på kontoret og andre hænger den højt over sofaen, så lampen kan nå stuebordet. Uanset hvad er Flos 265 et anderledes valg, der vil imponere de fleste design-nørder. Lampen er designet i 1973 og blev originalt produceret i sort og hvid.
Flos 265 vægmonteret
Nu har Flos lanceret en skarp og iøjnefaldende
udgave i rød
, som er blevet en eftertragtet version. Vi har netop fået denne farve i vores sortiment, til de designinteresserede, der leder efter et unikt og bastant design.
Flos 265 i stue vægmonteret
Michael Anastassiades & IC-serien
Michael Anastassiades er endnu en central designer hos Flos og han er fader til de populære
Extra lamper
og til
IC-serien.
Michael mener at en lampe ikke kan ses som et selvstændigt objekt, men bør interagere med sine omgivelser. Dette løfte har han holdt i sin
IC-serie
som har opnået vild popularitet over de seneste år. Den simple opsætning af en
opal-kugle
der balancerer ubesværet på en tynd stang i sort eller messing, indkapsler Flos’ tankegang og kan passe ind i mange indretninger.
Serien er gennemført med
gulvlamper
,
bordlamper
og
pendler
. Har du lyst kan du derfor fylde et rum med smukke kupler af lys, der balancerer let i luften.
Flos IC Pendel
Specielt gulvlampen
IC F2
er blevet meget populær fordi den afspejler det artistiske design bedst muligt. Lampen er et godt eksempel på hvordan det enkelte kan være fascinerende i sig selv og at balance er en stor del af design.
Desuden skal det nævnes at IC F2 optræder i HBO’s populære serie The Handmaid’s Tale.
Vil du lære mere om Flos kan du læse vores blogindlæg om brandet's spændende historie
her.