Brand Week: Muuto II

I denne uge besøger vi Muuto endnu engang - denne gang for at tage et kig på deres spændende og meget populære pendel-designs. Her er noget for enhver smag og vi har opremset nogle af de pendler du kan overveje, hvis du er blevet vild med Muuto's tydelige og skandinaviske designsprog.

I denne uges Brand Week besøger vi igen Muuto , den danske designvirksomhed, der med sit minimalistiske og tidløse formsprog har opnået stor popularitet på ganske kort tid. I dag vil vi tage et kig på de flotteste og mest populære pendler fra Muuto’s skandinaviske designere.

Fluid pendlen

Muuto’s Fluid pendel er et enkelt og elegant stykke design, der skaber et umådeligt roligt og smukt lys til mange formål. Det sky-lignende design er udarbejdet i mat hvidt opalglas, hvilket giver det afdæmpede og behagelige lys. Pendlen fås i to størrelser, så du kan skabe din egen gruppe af skyer over dit mødebord eller skrivebord.

Designet er skabt af det svenske designkollektiv Claesson, Koivisto & Rune, der sammenlagt har vundet en Annual Swedish Design Award otte gange. Det Stockholm-baserede kollektiv har også designet væglampen Lean for Muuto.

Fluid-pendlen er et eksempel på enkelt design, der betager betragteren og inviterer bløde former ind i Skandinavisk design. Pendlen er et godt alternativ til italienske Foscarini's Gregg pendel og er i samme familie af dråbe-lignende pendel-designs. Et smukt og stilsikkert valg, der både passer til blege pastelfarver eller som afbræk i et farvedomineret rum.

Muuto Fluid Pendel Hvid Miljø


Mhy pendlen

Denne lille og charmerende Mhy-pendel er et godt bud på en mindre pendel, til et kaffebord eller en køkkendisk. Pendlen kommer i milde, pastelfarver og passer derfor ind i resten af Muuto’s designunivers.

Pendlen er en direkte reference til karakteren Lille My i den populære, svenske børneserie Mumitroldene. Hendes karakteristiske hestehale der står direkte op i luften er blevet inspiration for Norske Norway Says, det succesrige og anerkendte designkollektiv fra Oslo.

Brug Mhy-pendlen på række over en disk eller for sig selv som et diskret og finurligt designobjekt. Du kan også finde Mhy-pendlen i flere københavnske butikker, eksempelvis i Føtex Food.

Muuto Mhy Pendel Grå Miljø


Ambit pendlen

Ambit-serien har bragt stor succes til Muuto og undersøger man den elegante form, forstår man hvorfor. Den enkle og charmerende skærm af aluminium bliver bøjet, poleret og malet i hånden og farverne underbygges af et mat, støvet finish. Pendlen gør sig godt stort set alle steder og det er kun fantastien der sætter grænser for hvor og hvordan pendlen kan bruges.

Med Ambit-serien har svenske TAF studios skabt endnu et klart og enkelt design, som er både inviterende og funktionelt. Pendlen fås i to størrelser, så du kan justere alt efter hvor meget plads du har og hvilket udtryk du ønsker.

Derudover tæller serien et pendelsystem på 3 lamper , der er monteret på en vandret stang. Du kan også fuldende looket med en matchende Ambit væglampe , som også har sit eget, karakteristiske design.

Muuto Ambit Grøn Pendel Miljø


E27 pendlen

E27 pendlen fra Muuto er en enkel og funktionel hængende pære. Navnet E27 henviser til den mest gængse fatningsstørrelse, der på samme tid forklarer størrelsen på pæren. Pendlen fås med fatninger i forskellige Muuto-farver og kan med fordel hænges i klaser med kombination af de mange farver.

E27-pendlen er et alternativ til de populære TALA pærer, hvis du ønsker et mere rent og klart udtryk.

Designet kommer fra svenske Mattias Ståhlbom, som også er del af design studiet TAF. Han er, ligesom sine kolleger, meget anerkendt og har været udstillet i både Stockholm og New York.

Muuto E27 Pendel Oliven Miljø
Muuto E27 Pendel

Shop vores Instagram

Tag @and.light + #myandlight for at få vist din indretning