Brand Week: Northern

Moderne og nyskabende design fra Norge

Northern er et ungt og innovativt brand fra Norge, der tager udgangspunkt i de nordiske landskaber, isblå have og fantastiske fjorde. Northern repræsenterer også den nordiske designfilosofi, med masser af talent og nye ideer.
Det nye, norske brand har i sandhed skabt nogle meget unikke og nyskabende produkter og stilen er let genkendelig og moderne.


Oslo Wood Gulvlampen

Lad os bare starte med Northerns mest populære lampe Northern Oslo Wood Gulvlampe . Lampen blev populær i Skandinavien for få år siden og indkapsler designfilosofien på en sigende måde.
Designeren Ove Rogne har med denne lampe taget udgangspunkt i byens lys, der skinner gennem træernes toppe. Lampens lys, der blødgøres af den dæmpende stofskærm, imiterer gløden af byens lys på en vinteraften, der stiger op gennem træernes toppe og op mod nattehimlen.

Lampen er en enkel og elegant konstruktion, med en opadvendt og justerbar skærm. Lyset dirigeres opad, mens der kommer en varm glød fra stofskærmen, hvor lyset slipper igennem.
Brug lampen i et hjørne, hvor du mangler stemningslys – eventuelt på kontoret eller i entréen.

Oslo Wood Beige ved skrivebord miljø
Oslo Wood gulvlampe ved skrivebord

Diva Gulvlampen

Diva gulvlampen er både smuk og super interessant. Her har Northern fulgt den nordiske trend, med lamper skabt af trælameller, som du måske kender bedst fra finske Secto. Princippet i denne lampe er lidt det samme, hvor lamellerne fungerer som skærm og lyset undslipper igennem tremmerne.

Her har designerne Peter Natedal og Thomas Egset valgt at bruge krydsfiner som er lamineret med valnøddetræ eller eg. Derfor bliver designet også en smule mere råt og robust, end det er på Secto’s lamper.

Det bemærkelsesværdige ved denne model, er at cylinderen kan stå på begge ender. Dette gør at du kan ændre udtrykket efter behov og det er altid sjovt at have flere muligheder med den samme lampe. Konstruktionen er utrolig flot og uanset om lampen er tændt eller slukket, vil den fungere som en smuk skulptur i rummet. Helt sikkert et af Northern’s bedste og mest relevante designs.

Find alle vores gulvlamper her .


Diva Gulvlampe i hjørne miljø

Heat Pendlen

Heat-pendlen er et sjovt, moderne og bohemeagtigt design fra Johanna Forsberg. Opsætningen er enkel, med en LED-pære i midten og en sky lavet af et stålnet, i en smuk messingfarve. Designet fungerer rigtig godt i sin helhed og messingnettet lyser op, når pæren tændes.

Designet er inspireret af den franske boheme-stil og vil derfor også være en smule sværere at implementere i nordisk indretning, end andre af Northern’s produkter. Hvis du til gengæld har en indretning, der kan komplementere lampen, kan du skabe utrolig hyggeligt lys i stuen eller køkkenet.

Heat Pendel i stue med bord miljø
Heat Pendel i stue


Buddy-serien

Vi skal også tage et kig på den nye Buddy-serie , designet af danske Mads Sætter-Lassen. Designet er charmerende og minimalistisk og lamperne er designet til at blive dine nye ”buddies”.

Serien tæller en bordlampe , en gulvlampe og en væglampe , alle med en dimmer-switch til dæmpning af lyset. Bordlampen har ud over sin lille, drejelige skærm også en kop forneden, der kan holde dine kuglepenne, linealer eller hvad du nu skal bruge ved dit skrivebord. Et meget funktionelt og hyggeligt design, der gør lampen til en integreret del af dit hjemmekontor.
På væglampen får du et lige så blødt og enkelt design, der kan kombineres med en anden Buddy-lampe. Væglampen er lille, men funktionel og kan fungere godt i mange forskellige sammenhænge. Eventuelt som læselampe til soveværelset eller på række i gangen.

Sidst er gulvlampen, Buddy Floor, som er lige så stilren som resten af serien. Her får du en retningsbaseret gulvlampe, med en tung fod og en tynd stang, der fører op til den lille skærm. Også på denne model har du en dimmer-switch, som er placeret på lampens fod. Tanken er at man både kan bruge lampen til retningsbestemt læselys og at man bagefter kan dæmpe lyset til at være mere stemningspræget.

Alle lamperne kommer i hvid og mørkegrå, men er måske mere charmerende i de nordiske farver mørkegrøn og varm beige. Den matte finish og de bløde kanter på lamperne arbejder godt sammen til at skabe et blødt, naturligt og moderne stiludtryk.


Buddy bordlamper alle farver miljø
Buddy bordlamper alle farver


Buddy Gulvlampe alle farver miljø
Buddy Gulvlampe alle farver

Birdy-serien

Også hos Northern, har man arbejdet med at genoplive originale designs. Birdy-serien blev designet i 1952 af Norske Birger Dahl og blev originalt forhandlet af Norske Sønnico. Lampen vandt i 1954 guld ved Milan Triennale.

I 2013 relancerede Northern det smukke og unikke design i en gulvlampe , bordlampe og to væglamper, Northern Birdy Væglampe Sort Lille og Northern Birdy Væglampe Sort Stor . Designet er både moderne og charmerende og kombinerer man flere lamper i serien, er man sikret et stilet og fuldendt udtryk. Lampen kommer i grå, hvid og sort og du kan vælge messingfarvede detaljer, for at gøre designet mere eksklusivt. Bordlampen fås også i Marsala rød, som set nedenfor.

En historierig og flot lampe, der kan være et nyt alternativ til eksempelvis de populære danske designs.

Birdy Gulvlampe sort med sofa miljø
Birdy Gulvlampe sort


Birdy Bordlampe hvid på bord miljø
Birdy Bordlampe hvid på bord

Shop vores Instagram

Tag @and.light + #myandlight for at få vist din indretning