Starten af de nye 20’ere tyder på at blive et retro årti. Danskerne er vilde med den klassiske stil og i den forbindelse er den engang populære sakselampe blevet populær igen. Vi har samlet de mest populære og mest funktionelle sakselamper, som kan bruges i køkkenet eller i stuen. Der er flere fordele ved de udfoldelige lamper og de giver dig samtidig et retrolook og et industrielt udtryk, eksempelvis i køkkenet.
Retrolamper - Sakselamper til køkkenet og stuen
Sakselampen er et funktionelt og anderledes design, som med sit specielle udtræk mest blev brugt i industrielle sammenhænge. På fabrikker og værksteder, hvor det var nødvendigt med justerbart lys, var det brugbart med en lampe som kunne trækkes ud og skubbes væk, når den ikke skulle bruges.
Kaiser Idell 6718 sakselampen
som skrivebordslampe
Sakselamperne var derfor i starten mest brugt til professionelt brug og havde også et råt look, som ikke havde til formål at være æstetisk og da slet ikke at implementeres i indretningen.
Det var ikke før 1952, da danskeren Erik Hansen skabte sin egen sakselampe af træ og kontaktede Le Klint for at kombinere deres karakteristiske skærm med hans nye design, at stilen blev brugt i hjemmet og i løbet af kort tid blev et populært valg i de danske hjem.
Siden da, har Saxlampen været kendt i hele verden og er direkte forbundet med klassisk dansk design. Men det er ikke kun Saxlampen som kan anvendes i din indretning og skal du bruge en sakselampe til køkkenet, er det bedst at vælge en lampe i metal.
Kaiser Idell sakselampen fra Christian Dell
Før Erik Hansen overhovedet havde overvejet sit smarte trædesign, var den tyske sølvsmed Christian Dell i fuld gang med udviklingen af sin
Kaiser-serie
. Lampeserien som siden 30’erne har været anerkendt for dens funktionalitet, indeholder nemlig også en sakselampe.
Christian Dell var stærkt inspireret af den Bauhaus stil, der prægede møbelbranchen i 30’erne og 40’erne. I den forbindelse skabte han populære modeller som
Kaiser Idell 6631 bordlampen
og
Kaiser Idell 6556
.
Men især hans industrielle
sakselampe 6718
indkapsler Bauhaus stilen og det funktionelle fokus som gennemsyrer hele serien. 6718 lampen kan du med fordel anvende flere steder i hjemmet, for at få mest muligt ud af dens funktion.
Eksempelvis kan du anvende lampen over køkkendisken, hvor du både skal bruge fokuseret ovenlys, men også et lys som du kan rette alt efter behov. Udover det smarte udtræk, kan lampen også rotere på vægbeslaget, hvilket bevirker at den kan belyse et større område og du kan flytte den, hvis den skulle komme i vejen. Når du er færdig med lampen, kan du blot skubbe den ind mod væggen igen.
Kaiser Idell 6718 sakselampen
over køkkendisken
Denne smarte funktion kan du også anvende i stuen eller ved siden af sengen, når du skal bruge en læselampe. At nå ind over sengen eller ind over sofaen, kan nogle gange være en udfordring og her kommer sakselampen virkelig til sin ret.
Lampen kan nemt række ind over møblerne og skabe det lys du har behov for, uden irriterende skygger og uden at dit hoved kommer i vejen for lyset.
Kaiser Idell 6718 sakselampen
som læselampe ved sofaen
Kaiser Idell 6718 væglampen fås i blank hvid, blank sort eller mat sort. Designet er enkelt og ledningen er integreret diskret ind i designet. Lampen er derfor, trods sit karakteristiske design, ikke voldsom at have hængende og kan derfor nemt integreres i køkken eller stue.
Sakselamper er en sikker trend og en måde hvorpå du kan adskille dig fra traditionelle designløsninger. Udover det smarte og industrielle udtryk, får du samtidig masser af funktionalitet, som du hurtigt vil blive glad for.