Mela lampeskærmen har en blød, organisk form med inspiration fra silhuetten af et æbleskrog, hvilket giver den et levende og karakterfuldt udtryk. Hver skærm er unik og kendetegnet ved en let indsnævret midte med en naturligt varieret og uregelmæssig form.
Det cremefarvede papir filtrerer lyset på en varm og behagelig måde og bidrager til en rolig og stemningsfuld atmosfære i rummet.
Skærmen monteres ved hjælp af den medfølgende metalbøjle. For at undgå skader anbefales det at placere skærmen på en plan overflade under montering, hvorefter bøjlen fastgøres i bundbeslagene, bøjes forsigtigt og løftes nænsomt sammen med skærmen, så den kan sættes korrekt i beslagene øverst.
Da materialet er tyndt, bør skærmen håndteres varsomt for at bevare formen og undgå skader. Ophæng og lyskilde sælges separat.
|