Gode tips til installation af spots

Her er en kort forklaring på, hvad du skal være særligt opmærksom på, når du vælger spots til installation i loftet. Det er altid bedst at have en elektriker med på råd, når du skal vælge de rette loftspots og specielt når disse skal installeres. Det er også vigtigt at være ekstra opmærksom, hvis du har behov for at dæmpe indbyggede loftspots, da du skal bruge det rette dæmpersystem.

Installation af spots & tilslutning til dæmpere

Når du skal installere loftspots, eksempelvis i køkkenet eller på badeværelset, er der mange detaljer og specifikationer, som du skal være opmærksom på.

Det anbefales altid at tale med en elektriker ift. valg af loftspots, da det er vigtigt at sørge for at du køber den rette type. Især når det kommer til dæmpning af dine loftspots, er det vigtigt at være helt sikker på at lamperne passer til dit dæmpersystem, eller inkluderer en LED-driver, som er kompatibel med dit indbyggede dæmpersystem.

Trizo21 & Astro

De fleste af vores loftspots, kommer fra Astro eller Trizo21. Disse brands har specialiseret sig i at lave forskellige og brugbare spots til installation og med disse brands er du sikret god kvalitet, der holder i mange år.

Både Astro og Trizo21’s lamper, vil næsten altid fungere med en almindelig, indbygget væg-dæmper. Dvs. hvis du har en dæmper som fungerer med din kontakt eller du har en indbygget dimmer-switch på kontakten, kan du blot tilslutte spots til systemet og du kan derefter tænde og slukke, samt dæmpe lamperne. Dog skal du være opmærksom på om det er et PUSH-system eller et 1-10V system du har installeret, da der KAN være behov for en driver

Men både Astro og Trizo21 tilbyder også produkter, som leveres med en LED driver, som skal installeres mellem lampen og dæmpersystemet. Det er derfor vigtigt at du tjekker dit ønskede produkt, på producentens hjemmeside, så du kan være sikker på at vælge det rigtige, før du bestiller. Igen, det er en god ide at forhøre sig hos en elektriker, før man bestiller - så ved elektrikeren også hvilken slags lampe de har med at gøre.

Du bør altid undersøge specifikationer med en elektriker på loftspots, før du bestiller. Bor du i et nybygget hus, kan elektrikeren hurtigt fortælle dig, hvilket system du bruger og om lampen er kompatibel. Derefter kan du bestille lamperne med ro i sjælen og planlægge opsætning med elektrikere. Husk at have lamperne i din besiddelse, før du bestiller elektriker, så en fragt-fejl ikke kan stå i vejen for opsætningen.

Hvis du har et specifikt dæmpersystem, kan du se vores indlæg om de forskellige systemer her.

Held og lykke med opsætningen af dine nye lamper!

Shop vores Instagram

Tag @and.light + #myandlight for at få vist din indretning