Håndlavede lamper og Made to Order
Vi er hos Andlight meget stolte af de smukke produkter som vi får lov at præsentere fra vores leverandører.
Mange af de smukkeste designerlamper er fremstillet i hånden og nogle producenter praktiserer også ”made to order”, hvilket betyder at lamperne laves på bestilling. Dette sikrer en bæredygtig produktion og at din lampe vil blive fremstillet med stor forsigtighed og ro.
Vi forsøger selvfølgelig altid at have best-sellers fra disse brands på lager, så du ikke behøver vente længe på din lampe.
I dette indlæg kan du få et overblik over de brands, der fremstiller produkter i hånden og derfor kan være under andre betingelser ift. leveringstid. Indlægget kan være med til at forklare en forsinkelse på lampen og du kan med fordel læse dette før du bestiller, så du er forberedt på de forsinkelser, der kan forekomme, når der er ekstra travlhed.
Tom Rossau
Tom Rossau
laver smukke lamper af drejet træfinér, som samles i hånden i deres værksted på Frederiksberg i København.
Disse lamper er også ”made to order”, hvilket betyder at har vi ikke nogle lamper på lager, vil det som regel tage omkring 4 uger at producere lampen til os. Heldigvis har vi som regel Tom Rossaus bestsellers på lager og vi bestiller løbende produkter hjem, for at mindske ventetiden for dig.
Skulle der være en reklamationssag på din Tom Rossau lampe, skal du også være opmærksom på at der kan gå 4-6 uger, før Tom Rossau kan erstatte lampen.
Serge Mouille
Det anerkendte og eksklusive franske brand
Serge Mouille
, er endnu et af vores brands som laver lamperne helt fra bunden og producerer ”made to order”.
Leveringstiden på en Serge Mouille lampe er som regel 5-7 uger, alt efter travlheden hos producenten.
Skal du bestille en større mængde lamper til eksempelvis dit nye hjem, er det vigtigt at du er opmærksom på disse ventetider, da vi som regel ikke kan fremskynde produktionsprocessen.
Made By Hand
Det københavnske brand
Made By Hand
laver, som navnet antyder, også håndlavede lamper på bestilling. Made By Hand kan som regel producere en ordre indenfor et par dage, medmindre der er travlhed på værkstedet eller der er materialer i restordre.
Vi har et tæt samarbejde med Made By Hand og producenten forsøger altid at få Andlight ordre ud i tide, men der kan opstå ventetid ved travlhed eller manglende materialer.
Secto
Finske
Secto
laver smukke trælamper, som samles og drejes i hånden. Secto har de seneste år vokset sig fra et lille værksted, til en lidt større produktion, så de kan som regel følge med på produktionen.
Det kan dog forekomme at værkstedet oplever ualmindelig travlhed, eller at de mangler træmaterialer, da deres standarder for kvalitet er meget høje.
Du skal altså være opmærksom på at hvis din Secto lampe ikke er på lager, når du bestiller den, kan leveringstiden overskrides i særlige tilfælde.
Handvärk
Den danske lampevirksomhed
Handvärk
, som står bag den velkendte Studio-serie, fremstiller også deres lamper i hånden. Leveringstiden er som regel mellem 20-30 dage.
Vi oplever meget sjældent forsinkelser hos dem og de kan som regel også levere reservedele indenfor kort tid.
Graypants
Amerikanske
Graypants
fremstiller lamper fra bæredygtige materialer og er måske bedst kendt for deres Scraplight-serie, som bl.a. kan opleves på det nye Alsik hotel i Sønderborg.
Scraplight-serien
er lavet af genanvendt pap og formår stadig at give et smukt og varmt udtryk, med sin brune farve.
Scraplight-serien er håndlavet og kan være genstand for restordre. Heldigvis har de en produktion i Holland, så vi ikke skal have lamperne sendt fra USA.
Vitra
Det ekstremt populære schweiziske brand
Vitra
, har de seneste år vundet indpas i nordisk indretning, efter deres Akari-serie har fyldt det ene boligblad efter det andet.
Akari-serien
er helt speciel, da den fremstilles efter traditionelle metoder på et japansk værksted. Modtagelsen har for Vitra været overvældende, hvilket betyder at det lille værksted ikke altid kan følge med.
I vores højsæson har vi desværre oplevet op til 2 måneders ventetid, for en håndlavet Akari lampe, da det relativt lille værksted ikke kan følge med den globale efterspørgsel. Den normale leveringstid på et Akari-produkt er omkring 2-3 uger, men i november og december kan ventetiden desværre være meget længere.
Her er det altså først-til-mølle-princippet og du skal være hurtig ved tasterne, når der er tilbud på Akari.
Uanset hvilket af de ovenstående brands du vælger, får du en håndlavet lampe af utrolig høj kvalitet. Så plasteret på såret kan være, at lamperne er værd at vente på. Det skal også tilføjes at vi forsøger at have et basis-inventar af de mest populære lamper, så du ikke skal vente for længe på din nye drømmelampe.