Hængelamper - eller pendler - kan bruges i mange sammenhænge og er helt klart den lampekategori med flest muligheder. Hos Andlight har vi et næsten uendeligt udvalg af smukke hængelamper, som kan bruges i mange forskellige sammenhænge.
Det er ikke altid nemt at vælge den rette hængelampe til dit hjem, da forskellige rum kræver forskellige løsninger. Derfor har vi lavet en kort guide, med nogle forslag til hvilken type lamper du kan bruge i de vigtigste rum. Lær mere om hængelamper og pendler her og bliver klogere på loftbelysning.
Hængelampe til spisebordet
Et af de sværeste valg, når det kommer til lamper, er valget af den helt perfekte spisebordslampe. Spisebordslamper skal både give et godt lys, have den rigtige omkreds og se godt ud. Man kan både vælge at hænge flere lamper i kombination eller man kan vælge en stor og flot spisebordspendel.
Hos Andlight har vi fantastisk mange spisebordspendler og det handler altid om de individuelle behov. Men her kan du se to forslag fra os, som du kan overveje.
Det du skal være særlig opmærksom på med spisebordslamper, er højden de hænger i og om de dækker hele spisebordet med lys. Du kan læse vores guide til ophængning af spisebordslamper her.
Secto Octo
Secto Octo
er en af vores mest populære spisebordslamper og det er der flere grunde til. For det første, så bevirker den unikke form at lyskilden er gemt væk i toppen af lampen og samtidig fungerer de tynde lameller sådan at lyset indkapsles, men samtidig undslipper konstruktionen.
Derudover fås lampen i to størrelser - har du et længere spisebord, kan du med fordel anvende 2 lamper af
den lille model
. Har du et rundt spisebord eller et mindre bord, kan du anvende
den store model
, hvilket også giver en flot effekt.
Lampen fås i 4 forskellige farver og er lavet af nøje udvalgte træsorter og fremstillet i hånden.
Her 3
Secto Octo 4241
i smuk kombination
Fritz Hansen Caravaggio
En anden utrolig populær og lidt mere diskret spisebordspendel, er
Caravaggio lampen
fra
Fritz Hansen
. Det enkle design fås i mange farver og kan anvendes på mange forskellige måder. Pendlen findes i både små og store størrelser, hvilket gør det muligt at kombinere flere små eller få af de store.
Lampen er designet af danske Cecilie Manz og er blevet en dansk klassiker, samt bestseller fra
Fritz Hansen
.
Du kan opdage hele kollektionen og se alle de smukke farver
her
.
Fritz Hansen Caravaggio P2
med skærm af opalglas
Hængelampe til stuen
Når du så skal vælge en hængelampe til stuen, som du kan hænge over kaffebordet eller i midten af rummet, er det nogle andre overvejelser du skal gøre dig. Her kan du med fordel finde en mere dekorativ pendel, med et mere diffust lys, som kan skabe lidt stemning i rummet og samtidig lyse rummet op.
Her kan vi anbefale to andre lamper, som på smuk vis indrammer dette tema og som måske kan inspirere dig til din indretning i stuen.
Tom Rossau TR5
Tom Rossau TR5
er en dekorativ og anderledes hængelampe, som med fordel kan anvendes i stuen. Lampen fås både i en træudgave og en metallisk udgave, så du kan vælge et design, der passer godt ind i netop din indretning.
Lampen har et nedadrettet lys og samtidig undslipper lyset de sirligt snoede lameller på smukkeste vis. Denne lampe er et fantastisk bud på en smuk og imponerende hængelampe til stuen.
Derudover kan den med fordel kombineres med andre
Tom Rossau lamper
, som findes i et tilsvarende design.
Tom Rossau TR5 Kobber
kommer til live, når lyset tændes
Verner Panton Globe
Verner Pantons
ikoniske pendel fra 1969 er en velkendt klassiker. Den unikke form og sfæriske skærm er helt unik, men lampen afgiver ikke specielt meget lys, da pæren er skjult indeni konstruktionen.
Dette gør hængelampen ideel til stuen, hvor den kan fungere som designobjekt og afgive et flot, atmosfærisk lys. Lampen kan fås i den klassiske blå og røde model, med guldfarve eller i hvid.
Uanset hvilken
Verner Panton Globe
du vælger, beriger du din indretning med en rigtig klassiker, som står ud fra resten af din indretning.
Verner Panton Globe
i de klassiske farver
Hængelampe til entréen
Hvis du ønsker at skabe en særlig stemning eller et flot udtryk i din gang eller entré, kan du nemt gøre dette med en flot hængelampe. Du kan med fordel bruge en form for lysekrone, som har flere lyskilder i samme design. Dette er med til at sprede lyset og kaste skygger, så rummet får en bestemt stemning.
Derudover ser det også rigtig flot ud med en grandios og flot hængelampe i entréen, som kan være midtpunkt i rummets indretning.
Flos Sarfatti 2097
2097 lysekronen
fra
Flos
, er et genoplivet design fra 50’erne, som blev skabt af den legendariske italienske designer Gino Sarfatti.
Den imponerende konstruktion findes i flere størrelser og det geniale ved lampen er, at den fungerer som en klassisk lysekrone, men i stedet for stearinlys, sidder små lyspærer i enden af armene.
Lampen har det dekadente udtryk, der kendetegner italiensk design og den vil med sikkerhed give din indretning et helt nyt udtryk. Kroppen fås i
mat sort
, i
krom
eller i
messing
, så på den måde kan du selv styre hvor iøjnefaldende lampen skal være.
Flos Sarfatti 2097/18
i mat sort
Nuura Apiales 9
Danske
Nuura
laver også flere flotte lysekroner, som kan give nyt liv til din entre. Vi har her udvalgt
Nuura Apiales 9
, som er en enkel konstruktion med store, flotte lyskilder på.
Lampen fås i
messing
eller i
sort
og du kan vælge
klare, gennemsigtige lyskilder
eller
matterede opalglas lyskilder
.
Uanset hvilken du vælger, får du et flot og moderne design, som både skaber en masse lys og tilbyder et unikt udtryk til rummet.
Den smukke
Nuura Apiales 9
i messing, med skærme af opalglas