Et strejf af Japandi
Hvordan styler du en stue hvor minimalistisk møder hyggeligt og klassisk møder moderne? En neutral farvepalette, naturlige materialer og spændende former skaber smuk harmoni for mig.
Jeg har valgt designs fra min evige ønskeliste og andre skønheder som jeg allerede har og som er perfekte til at skabe den simple, men på ingen måde kedelige skandinaviske stil med et strejf af Japandi.
Det rigtige lys
Vores stue er det sted hvor vores familie bruger mest tid. Derfor er det essentielt at have nok lys til at vores børn kan lege, til at jeg kan læse og noget rart lys til de hyggelige aftener.
Jeg elsker at have mange forskellige lys til alle lejligheder. Lamper er også mit go-to objekt, når jeg ønsker lidt forandring i hjemmet.