Hvordan skaber norske Lars Tornøe et lysdesign? Hvordan indretter han sit hjem med sit eget Kizu design? Disse spørgsmål, og mange andre, bliver besvaret i dette interview med Lars Tornøe.
Foto: Lars Tornøe
Vi satte os ned med den norske designer Lars Tornøe, for at tale om hans populære kreation, Kizu bordlampen, som nu er tilgængelig i en ny " Gris du Marais" finish. Hør historien bag lampen og hans mening om at indrette med lys.
Hvordan blev ideen til Kizu lampen født?
"Ved at lege med repetition af geometri i forskellige størrelser. Basen og skærmen har essentielt den samme form, men størrelsen og dimensionerne er forskellige."
"God belysning skal være behagelig og tjene et formål. Ikke for lyst, ikke for mørkt og hellere afdæmpet end larmende“
Hvad betyder navnet "Kizu"?
"Kizu er en japansk version af ordet "Kys". Jeg valgte det til at beskrive den måde lampeskærmen netop kun "kysser" basen."
Hvordan ændrer denne nye "Gris du Marais" finish lampens udtryk?
"Jeg synes det tager stenbasen i en lidt blødere retning, hvilket giver lampen mere krop. I kontrast til den sorte og hvide marmor, hvilket gør silhouetten mere grafisk."
Foto: New Works Kizu Bordlampe Sort Marmor
Hvad er dine bedste styling tips til Kizu lampen og hvor finder man den i dit hjem?
"Vælg den rette størrelse. Den store model er efter min mening den mest ikoniske version og den fungerer bedst, når du giver den en smule plads til at stå frem. Den lille model can du bruge stort set alle vegne. Det kan være sammen med nogle figurer, på sengebordet eller på køkkendisken."
Hvad finder du især interessant ved at arbejde med designbelysning, i forhold til andet design arbejde?
"For det første, er det lyset i sig selv, der bliver et essentielt element i produktet. For det andet, giver det mig muligheden for at arbejde med sarte materialer og konstruktioner."
Hvilke overvejelser har du om samspillet mellem æstetik og tekniske funktioner, når det kommer til designbelysning?
"For kunden skal det tekniske aspekt i produktet være usynligt, alt skal være super nemt og intuitivt at bruge."
Foto: New Works Kizu Bordlampe Grå Marmor
Hvor er lys og design allervigtigst i din hverdag?
"Om aftenen, når du ønsker en blød og afslappende stemning i hjemmet, er belysning en kæmpe del af dette."
Hvad betyder lysets kvalitet for dig?
"For mig er det en funktionel ting. Du har behov for kraftigt lys, når du arbejder og i andre sammenhænge vil du måske fremhæve noget eller skabe en bestemt stemning."
Hvordan bruger man bedst lyset til at indrette sit hjem?
"Gør det i den rigtige rækkefølge. Start med en plantegning af dit hjem eller kontor og placér alle møblerne. Beslut derefter, hvor du har behov for lys og hvilken slags lys det skal være. Undersøg derefter hvilke produkter du har brug for. Og vælg så til sidst den rette størrelse og udgave af produktet."
Foto: New Works Kizu Bordlampe Hvid Marmor
Gå på opdagelse i New Works' designs her.