Laura Trøstrup

Laura Trøstrup - The Sweet Spot




"Dit hjem skal være som din bedste ven:
et sted der lader dig op og lader dig være den bedste udgave af dig selv."


Kort om Laura Trøstrup

Laura har arbejdet som indretningsdesigner og stylist gennem 10 år, hvor hun driver virksomheden The Sweet Spot. Med base i København fokuserer hun primært på projekter i hovedstadsområdet, men kan også overse projekter længere væk. Udover at lave både privat og erhvervsprojekter så har hun også bidraget til Boligliv og ALT for damerne som skribent og sparringspartner gennem mange år. Læs mere om Laura her. 


→ Se hendes privatprojekter 

→ Se hendes erhversprojekter

Hvad kendetegner din indretning?

Som indretningsdesigner og stylist gennem de sidste 15 år har jeg fin-tunet en radar for langtidsholdbare løsninger og materialer. Jeg stemmer altid på tekstiler, godt lys, ærlige materialer og et miks af gammelt og nyt. Mange siger at farverne er mit speciale. Jeg leder altid efter en personlig vinkel i alle projekter og hjemlighed er kodeordet i alt hvad jeg gør. Dit hjem skal være som din bedste ven: et sted der lader dig op og lader dig være den bedste udgave af dig selv.


Hvad fokuserer du på i dine projekter?

Mit mål er at vi i fællesskab fremkalder præcis den ramme, der passer til jeres behov, stil og personlighed. Som professionel kommer jeg med alt det, du savner: Overblik over, hvad der er jeres stil. Sans for at få det funktionelle og æstetiske til at spille sammen. Og et samarbejde der sikrer jer en konkret køreplan, så tingene bliver fikset. Mit udgangspunkt er altid jeres udfordringer. Aldrig at I skal laves om eller holde jer til en trend i tiden. Mit mål er, at jeres rammer fremfor alt bliver meget mere jer. At I føler jer set og udtrykt. For mig handler det ikke om at se ud, men om at se ind. Ind i jeres historie, ind i jeres behov, ind i hvem I er.

Derfor begynder et samarbejde altid med det vigtige første møde, hvor vi taler om jeres konkrete behov, rutiner og de store drømme. Sammen lægger vi en plan for, hvordan vi griber udfordringerne og mulighederne an. Ikke mindst i hvilken rækkefølge. Rum for rum, afhængig af jeres budget.

Kontakt Laura her.
 

Udvalgte projekter


Kort beskrivelse af projekter her


Kort beskrivelse af projekter

Se flere af Lauras projekter her.

 

"Der er derfor stor sandsynlighed for at jeg vil foreslå dig alkoven, køkkensofaen, spillebordet, sengebænken, den skærmfrie plads eller en af mine andre kæpheste."

 

Fokusområder

Trends og mode kan gøre ethvert hjem mere lækkert. For en tid. Men giver det jer et hjem, der spejler jer og giver følelsen af, at her hører I til?  Det er så ærgerligt ikke at ramme den følelse, når I kaster energi og penge efter ”projekt indretning”. Derfor har jeg specialiseret mig i at skabe hjem – og plads – til det, der betyder mest for jer. Så I slipper for dyre fejlkøb og får langtidsholdbare løsninger.

Flytning, skilsmisse, ombygning og børn, der vokser og kræver en anden plads. Der kan være mange grunde til, at der er brug for forandringer i hjemmet. Og at møbler, farver og materialer er lige ved at blive valgt som midlertidige løsninger, fordi der ikke er tid og overskud til at gennemtænke indretningen. I de situationer hjælper jeg med sparring, råd om svære valg, en køreplan og et professionelt overblik. Faktisk er det især i den slags situationer, du virkelig har brug for en tryg, hjemlig og rolig base, hvor du kan lade op.

Alle sager starter med det blanke lærred. Med Jeres udfordringer. Med samtalen om drømmen, nye behov og mønstre i familien. I gennem mine mere end 15 år som indretningsdesigner, har jeg opbygget et bagkatalog af indretnings-greb, jeg ved virker. Der er derfor stor sandsynlighed for at jeg vil foreslå dig alkoven, køkkensofaen, spillebordet, sengebænken, den skærmfrie plads eller en af mine andre kæpheste. Alt sammen værktøj fra kassen, der sammen med rolige farver og ægte materialer vil aktivere dine kvadratmeter, og gøre at I følger jer hjemme på en helt anden måde.

Skal Laura hjælpe dig godt i gang?

Et forløb er opdelt i 4 steps (læs mere her) der kort fortalt er:  
  1. Intro

  2. Opstart

  3. Design

  4. Aflevering  

Du vil derfor stå tilbage med en køreplan, der kan rulles ud i Jeres helt eget tempo. Alle forløb indeholder som minimum 2 personlige møder, rentegning af grundplan, individuel analyse af stil og behov, relevante materialeprøver og et gennemarbejdet designoplæg som du får på print og digitalt.
 

Kontakt Laura





Shop vores Instagram

Tag @and.light + #myandlight for at få vist din indretning