Design: John Astbury for New Works, 2021
Koncept Margin serien er designer John Astburys moderne fortolkning af en klassisk skærmlampe. Lyset spredes blødt gennem de overlappende skærme og sætter øjeblikkeligt tonen med varme og velbehag. Blødheden fra det organiske canvas holdes i skak af en ren og grafisk silhuet, der giver lamperne volumen og fremtoning i rummet. Gulvlampen gør det i særdeleshed godt i et dagligstue miljø, måske som læselampe ved lænestolen eller i sofaens ene side, men kan også placeres i soveværelset, til at give en afslappet og rolig atmosfære. De afdæmpede farver og detaljer der pryder Margin, er med til at understrege æstetikken i lamperne og lader deres særlige karakter folde sig ud. Serien består af en gulvlampe, en bordlampe samt en pendel i flere størrelser.
|