Opskriften På en Succesfuld Europæisk Markedsvækst

Innovation og en skalerbar strategi er nøglefaktorerne for AndLights markedsvækst

AndLight har længe været den ledende nordiske e-commerce retailer af designer belysning i Skandinavien. Men AndLights e-commerce platform er godt på vej til at blive den største inden for dets felt i Europa. Digitale, innovative koncepter og nye teknologier har gjort det muligt at indtage 5 store markeder i 2020: England, Spanien, Italien, Belgien og Holland. Dette betyder, at på blot en kort årrække har AndLight formået at være online og operere i 14 forskellige markeder i Europa. Det er vi meget stolte af.

Den store markedsvækst har medført, at AndLight har modtaget flere Gazelle Priser samt flere prestigfyldte anerkendelser fra eksempelvis Google, der senest hyldede AndLights nye online kundeoplevelsesværktøjer i Googles succeshistorie , hvor vækstvirksomheden blev brugt som succes casestudie. Selv bryster AndLight sig på at være en one-stop-shop for kunder, der kun ønsker at have én pålidelig retailer, der har skabt de bedste forudsætninger for en god kundeoplevelse.

Kundefokuserede digitale initiativer

For at imødekomme virksomhedens positive udvikling – både i ind- og udland - var det åbenlyse næste trin, at AndLight tilbød deres kunder den samme oplevelse digitalt som dén, de ville få, hvis de besøgte, det ellers nye, fysiske showroom; dette førte til udviklingen af AndLights virtuelle 3D showroom .

Da vi besluttede os for at udvikle et virtuelt showroom, mente vi, at der netop nu, mere end nogensinde før, var et behov for at give vores kunder en personlig, digital oplevelse, som er tilpasset til alle kunder i alle markeder. Dette er i stigende grad vigtigt, idet vi bevæger os mod en tilstand, hvor den digitale oplevelse fylder mere og mere i vores hverdagsliv ,” udtaler Casper Brix, Head of Brand & Content. Det virtuelle showroom var således et innovativt næste skridt og en meget teknisk udviklingen af brandet, som nu har sikret, at alle kunder har muligheden for at shoppe og søge inspiration virtuelt i AndLights showroom fra alle steder og tidspunkter i verden.

AndLight har sat fremtidens shoppingoplevelse på dagsordenen, og deres optimering af den digitale brugeroplevelse har givet et resultat, der er enormt tilfredsstillende for virksomhedens globale udbredelse. Det virtuelle 3D showroom var det manglende led for, at AndLight fortsat kunne understøtte en unik platform med de bedste præmisser til at finde kundens nye designerlampe - uanset hvorend kunden er placeret. Netop disse nye, brugervenlige initiativer er opskriften på en vellykket markedsvækst og har været den drivende kraft til snart at blive den største forhandler af designer belysning i Europa.

Se det virtuelle showroom her eller læs Googles artikel om AndLight her .