Det danske designerpar Space Copenhagen har i mange år været garant for tidløst og charmerende design. Derudover står de bag nogle af de nyere og mere innovative lamper fra &Tradition, som allerede har opnået stor succes. Vi har taget en snak med Signe og Peter om deres forhold til lys og hvad lys betyder i deres egen hverdag.
Foto: Space Copenhagen for &Tradition
Den danske designduo Space Copenhagen har skabt flere af &Traditions nyere modeller og designerparret har mange guldkorn at dele, når det kommer til lysdesign og indretning med lys.
Vi har taget en snak med Signe Bindslev Henriksen og Peter Bundgaard Rützou, om deres forhold til lys og om deres tips til at skabe en bedre indretning med lys.
Hvad betyder lys for jer?
"Lys i arkitektur og design har altid haft en helt særlig betydning for os. Måske fordi vi kommer fra et land, der er meget mørkt halvdelen af året. Med lys kan man ændre opfattelsen af et rum helt fundamentalt - både som et funktionelt værktøj, men i høj grad også i forhold til den mere sanselige opfattelse og mentale velvære. Lys er helt essentielt for at få rum til at leve, skabe stemning, varme og nærvær."
Foto: &Tradition Copenhagen SC13 Bordlampe / &Tradition Journey SHY1 Væg- og bordlampe
Hvad finder I særligt interessant ved at arbejde specifikt med designbelysning i stedet for andre former for design?
"At designet ikke er begrænset til at opfylde et funktionelt behov, - lyset har på en måde sit helt eget poetiske liv som designet nyder godt af. En smukt skulpturelt lampedesign kan skabe en helt særlig magi i et rum, hvilket betyder at processen omkring at skabe belysning eller en lampe forekommer at være langt mere intuitiv og legende."
"Lys er helt essentielt for at få rum til at leve, skabe stemning, varme og nærvær"
Hvilke overvejelser har I omkring at skulle inkorporere både æstetik og teknik i designerlamper?
"Det er uproblematisk, - som arkitekt og designer er der altiden ramme eller præmis, du skal forholde dig til. Til gengæld kan det være decideret spændende, når det er teknik, der giver nye æstetiske muligheder.
Eksempelvis som det har været at udvikle nye typologier af batterilamper, - som er helt fri af ledningen, - og som derfor er meget mere frie objekter og skal fungere fra alle vinkler i rummet."
Foto: &Tradition Copenhagen SC14 Gulvlampe / &Tradition Copenhagen SC13 Bordlampe
Hvornår oplever I, at lys er vigtigst for jer i jeres hverdag?
"Det er svært at komme på tidspunkter i vågen tilstand, hvor lys ikke har en stor betydning. Om der er meget eller lidt er ikke nødvendigvis det afgørende, - det kommer an på hvad lyset skal bruges til.
Men det er klart at når solen går ned og det naturlige lys er begrænset, så betyder det lys vi selv bidrager med ekstra meget. Stemningen omkring nogle af vores vigtige daglige ritualer, som måltidet eller i vores arbejde, - er helt afgørende for oplevelsen."
"Det er svært at komme på tidspunkter i vågen tilstand, hvor lys ikke har en stor betydning"
Hvorfor betyder lyskvalitet noget for jer?
"Interessant nok er vores opfattelse af lys også kulturelt betinget. Lys, der for os her i den nordlige del af verden, opfattes koldt og fremmedgørende, kan opfattes behageligt kølende og svalende i lande, hvor varmen er en daglig præmis. Kvaliteten af lys, temperatur og farvegengivelse er derfor utroligt vigtig for hvordan vi opfatter verdenen omkring os."
Foto: &Traditions Copenhagen SC7 Pendel
Gå på opdagelse i &Tradition's designs her.