Skab Eksklusiv Klassisk Stil i Dit Hjem med GUBI Lamper

Det velkendte danske designhus GUBI blev grundlagt i 1967. Siden da, har GUBI repræsenteret innovative og nye ideer, kombineret med klassisk og traditionelt design. Du kan skabe et eksklusivt udtryk i din indretning med det traditionsrige brand. Læs her hvordan.

Leder du efter andet end dansk design? Se udvalget fra vores italienske forhandlere Flos , Foscarini og Artemide .

Historien om innovation og tradition i smuk harmoni

I 1967 stiftede ægteparret Lisbeth og Gubi Olsen et designhus som skulle vise sig at blive ekstremt populært i både Danmark og udlandet. I løbet af det tyvende århundrede blev GUBI hurtigt et anerkendt brand og i nyere tid har især deres designerlamper opnået utrolig popularitet.

GUBI bygger på en filosofi om at forene innovation og tradition. Derfor har GUBI lamper oftest et traditionelt og klassisk design, mens de tilbyder masser af funktionalitet. Multi-Lite serien er et godt eksempel på denne tankegang.

I dag ledes firmaet af Lisbeth og Gubi’s søn, Jacob Olsen . Han er bredt anerkendt for at rejse verden rundt og finde glemte designs som kan genoplives gennem GUBI’s kollektioner. Denne strategi har fungeret utrolig godt for designhuset og det er også grunden til at du finder en bred vifte af forskellige produkter, når du handler designerlamper hos GUBI.

GUBI Grossmann Gulvlampe med GUBI møbler mijø
GUBI Grossmann Gulvlampen i kombination med GUBI stol og sofa

Traditionelle og funktionelle designerlamper fra GUBI

Et eksempel på et genoplivet design, som GUBI har bragt tilbage i rampelyset, er Bestlite-serien . Denne serie blev designet i 1930 af Robert Best , som søgte at skabe den perfekte skrivebordslampe . Han rejste Europa rundt for at undersøge designs og samlede til sidst al sin viden, for at skabe det ikoniske Bestlite design.

Det ser ud til at hans mission er lykkedes, siden denne lampe stadig er en af de mest populære skrivebordslamper overhovedet. Du kan købe GUBI Bestlite lampen som bordlampe , gulvlampe , væglampe eller som pendel - der er altså rig mulighed for at indrette dit hjem med denne serie. Lamperne fås også i en lang række farvekombinationer, med skærme i forskellige farver og metalliske dele i krom eller messing.

Et andet eksempel på et design, der forener funktionalitet med klassisk design, er Multi-Lite serien fra Louis Weisdorf. Dette fantastiske og populære design, har i mange år været en bestseller hos GUBI og det er let at forstå hvorfor.

Multi-Lite lampen har til formål at involvere forbrugeren i designprocessen, ved at have justerbare skærme, der gør det muligt at ændre udtrykket på lampen som man ønsker. Ved at rette skærmene, kan du selv regulere lysets retning og på den måde skabe forskellige udtryk med den samme lampe.

Multi-Lite lampen fås i et utal af versioner, med forskellige farvekombinationer. Du kan eventuelt kaste et blik på den populære gulvlampe i messing eller bordlampen i messing og sort.

GUBI Multi-Lite pendler messing i kombination i gildesal
GUBI Multi-Lite pendler i fuldendt messing . Pendlerne gør sig godt i kombination.

GUBI lamper til alle rum og alle funktioner

Hvis din GUBI lampe skal opfylde et bestemt behov, har vi samlet nogle af de mest populære lamper til specifikke formål.

Et populært valg til soveværelset, er den smukke BL5 væglampe , som med sin nemme justering og høje skærmplacering, gør den ideel som sengelampe eller læselampe , ved sengegærdet eller over sofaen. Udover den smarte funktion, giver GUBI BL5 også et klassisk og enkelt udtryk, som kan spejles på hver side af sengen eller sofaen.

Hvis du leder efter en bordlampe, som kan besmykke din reol eller en vindueskarm , vil vi anbefale dig at tage et kig på GUBI Tynell 5321 bordlampen . Denne klassisk udseende model, har med sin muslingeformede messing-skærm og skinnende overflade et helt unikt udtryk, der bringer tankerne tilbage til gamle tider. Den kan bruges som bordlampe i stuen , på kontoret eller måske i udestuen.

Sidst kan vi anbefale et kig på den populære og funktionelle Multi-Lite Pendel . Med sine justerbare skærme , er denne pendel alsidig og fungerer til mange formål. Du kan nemlig selv vælge om lyset skal vende nedad, opad eller begge dele. Dette gør pendlen ideel som både spisebordslampe og som dekorativ pendel i stuen.
Lampen findes i mange farvekombinationer og flere størrelser, så der er helt sikkert et GUBI Multi-Lite, der passer til dine behov.

GUBI Bestlite 90 anniversary edition 2020
GUBI Bestlite 90 års jubilæumsudgave , i det originale design.

Find den helt rigtige GUBI lampe til dine behov

GUBI tilbyder et kæmpe sortiment af lamper og uanset hvilken du vælger, er du sikret høj kvalitet og en lang levetid. Du kan finde alle GUBI’s lamper hos Andlight og skal du bruge flere GUBI lamper, er du velkommen til at indhente et tilbud , så vender vi tilbage med en fordelagtig, samlet pris.

Hvis du skal bruge hjælp til at vælge en ny GUBI lampe eller du har spørgsmål til de mange GUBI lampeserier, så kontakt os på mail info@andlight.dk eller på telefon 44 44 62 44.

Her har vi samlet en liste af de mest populære designs fra GUBI:

GUBI Multi-Lite Gulvlampe
GUBI Grossmann Gräshoppa Gulvlampe
Bestlite BL6 Væglampe
GUBI Semi Pendel
GUBI Gravity Bordlampe
GUBI Tynell 5321 Bordlampe
GUBI Cobra Væglampe

Shop vores Instagram

Tag @and.light + #myandlight for at få vist din indretning