Summer Essentials - Mobile Lamper Til Sommeren

MOBILE LAMPER

Nu kommer de lange sommeraftener med skumfiduser ved bålet, fællessang og fodbold til langt ud på natten. Selvom de danske sommernætter er lyse, kan du skabe ekstra hygge med den helt rigtige belysning. Mange af vores producenter har innovative og mobile løsninger, som du nemt kan bringe med i haven, på stranden eller i parken. Det eneste du skal beslutte dig for er designet og størrelsen. Vi har samlet 5 brugbare, smarte og transportable lamper her:


MENU CARRIE LED

Denne geniale lille lampe er som skræddersyet til den danske sommer. Lampen er produceret af danske MENU og skaber et behageligt lys, der er designet til at frembringe ægte dansk hygge. Lampen lader vha. USB, har flere lysniveauer og batteriet holder i 8-10 timer. Lampen har et stort handle, så den er nem at transportere og kommer i mange farver og materialer. Den ubeskyttede lyskuppel spreder lyset i alle retninger.


FLOS BON JOUR UNPLUGGED

Denne lampe er lillebroren til den ekstremt populære Bon Jour fra FLOS. ”Unplugged”-udgaven er genopladelig og holder 6 timers batteri. Her er der virkelig mulighed for at personalisere din lampe, da både stellet og skærmen kommer i forskellige farver. Du kan både gøre det køligt og stilrent, eller boheme og funky. Det er helt op til dig og alt efter hvilken skærm du vælger, får du et forskelligt lys til dine udendørsstunder. Lampen er lille og nem at flytte på og har man flere kan man hurtigt udsmykke sin terrasse til en romantisk aften eller en hyggestund med vennerne.


ASTEP NOX

Endnu en smart lille lampe, med trådløs opladning. Nox er et af de nyeste designs fra italienske ASTEP og har med sine bløde kurver og funktionalitet også sin ret i denne guide. Lampen lader via en induktions-platform og har en touch-dimmer, så du selv kan indstille hvilket lys der er bedst. Lampen har et simpelt handle på toppen og håndblæst glas omkring pæren.
Dette er et stilrent og anderledes design, til dig der elsker italiensk elegance og funtionalitet.



ASTEP CANDELA

Candela er en innovativ lanterne, der måske er det bedste bud på en lampe til haven eller altanen. Lampen anvender bioethanol til at tænde en flamme i glasrøret i midten af lampen. Varmeenergien udnyttes til at tænde for LED-panelerne omkring flammen, som giver ekstra lys. Ikke nok med det, er der et USB-stik i foden af lanternen, til opladning af dine mobile enheder. I modsætning til de øvrige lamper skal du ikke bekymre dig om opladning af lampen – og du kan oplade din mobil, din tablet eller en højtaler, kun ved brug af energien fra flammen i midten. Candela er super-transportabel og innovativ og samtidig meget, meget smuk.


ANGLEPOISE 90 MINI MINI

Britiske Anglepoise har også sendt en lille og praktisk bordlampe ud til dem, der er på farten. Lampen er en mini-udgave af Anglepoise’s ikoniske bordlampe Original 1227 og udemærker sig ved at være ekstremt justerbar, samt nem at bringe med, da den måler 12 cm i diameter og 52 cm i fuld udstrækning. Lampen fungerer som Plug’n’Play via USB kabel, så den er nem at tage med ud ved siden af laptoppen. Denne lampe fungerer perfekt til dig, der vil sidde ved havebordet og arbejde i sommervarmen og kan nemt bruges som mobil kontorlampe, resten af året.


Shop vores Instagram

Tag @and.light + #myandlight for at få vist din indretning