Tæthedsgrad og IP-certificering

Tæthedsgrad og IP-certificering 

En IP-certificering angiver tæthedsgraden på din lampe. Dette er særlig relevant, når du skal vælge badeværelses- og udendørslamper. IP-certificeringen angiver lampens modstandsdygtighed mod fremmedlegemer og vand. Det er altså vigtigt at vide hvor meget vand din lampe kan tåle, hvis du agter at hænge den på dit badeværelse eller udendørs.

Det første ciffer i IP-koden, angiver graden af beskyttelse mod støv og lignende, samt beskyttelsen fra menneskelig berøring på farlige dele. Det andet ciffer i koden, angiver lampens modstandsdygtighed mod vand.

Der findes mange IP-grader, der kan beskrive tætheden på et produkt. Vi har samlet de mest relevante for dig, når du vælger lamper:
  • IP20 – Farlige dele er beskyttet mod berøring fra fingre og objekter over 12 millimeter. Ingen vandbeskyttelse. Bruges i normale, indendørs rum uden kontakt til vand eller fugt.
  • IP21 – Farlige dele er beskyttet mod berøring fra fingre og objekter over 12 millimeter. Beskyttet mod vanddråber. Bruges i badeværelser med min. 100 cm afstand til vådområde, uden direkte kontakt med vand. Kan tåle kortvarig fugt.
  • IP44 – Farlige dele er beskyttet mod værktøj og små dele. Beskyttet mod vandsprøjtning fra alle retninger. Bruges i badeværelser med 0-60 cm afstand til vådområde, kan tåle vandsprøjt og langvarig fugt.
  • IP65 – Fuld beskyttelse mod støv og snavs. Beskyttet mod kraftige vandstråler fra alle retninger. Bruges udendørs og i vådområde. Kan tåle direkte stråler af vand, som en bruser eller kraftig regn. Kan også modstå naturens elementer som støv, hagl, vind og lign.
  • IP68 – Fuld beskyttelse mod støv og snavs. Beskyttet mod langvarig nedsænkning i vand. Bruges i brusekabinens gulv, i badekaret eller lignende.


Astro Padova Round Væglampe Mat Nikkel

TRE BLOGPOSTS DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF


Belysningsguide: 7 lamper over spisebordet

AndLight: Guide til lyskilder

Belysningsguide: Lamper til badeværelset

#ANDLIGHT - INSPIRATION


Kom og vær med i vores sociale fællesskab. Vi er online på adskillige sociale platformer, hvor du daglig kan hente boliginspiration og få ideer til hvordan du kan indrette din nye lampe. Vi ville elske at se dig derinde - find os på:

Instagram, Facebook, Pinterest, Youtube eller skriv dig op til vores nyhedsbrev.

Shop vores Instagram

Tag @and.light + #myandlight for at få vist din indretning