0
GRATIS fragtalle varer!
TRUSTPILOT - 5 stjerner!

Transparente lamper

Polycarbonat er blevet en essentiel del af lampeindustriens foretrukne materialer, grundet dens mange formgivnings- og indfarvningsmuligheder. 

Materialet

​Polycarbonat kan fremstilles i en helt klar støbning, hvilket gør det ideelt til belysning, hvor der ønskes makismal lys-gennemstrømning af materialet. Polycarbonat sætter nærmest ingen begrænsninger for designere, da materialet kan støbes og forarbejdes på et utal af måder. Specielt indenfor belysning har dette ledt til en lang række innovative produkter, som har flyttet normen for hvad der er muligt at udforme og masseproducere. Særligt mulighederne for indfarvning af materialet, har givet designere rige muligheder for at skabe et udtryk og en stemning, som intet andet materiale muliggør.

Materialet har længe været elsket og brugt til udviklingen af storslåede produkter, af mange store designere og designhuse. 
Italienske Kartell, er et godt eksempel på et designhus, som er bygget op omkring inkorporeringen af polycarbonat i deres størstedelen af deres designs og produkter. Netop Kartell forstår at leve sig ind i materialet og presse dets egenskaber til det yderste. Tom Dixon og Flos er ligeledes yderst benævnelsesværdige producenter, som begge har et utal af trendsættende produkter hvor polycarbonat er en fundamental del af både univers og udtryk. En af vores bestsellere hos AndLight, er Tom Dixon’s Melt pendel, hvis skulpturelle udtryk helt skifter karakter afhængigt om der er lys i lampen eller ej.   
Hos AndLight er vi glade for i 2017, at kunne byde velkommen til endnu flere lækre produkter fremstillet i polycarbonat. Herunder kan du blive klogere på nyheder fra Flos, Kartell og Foscarini. 

Flos Bon Jour

Det er efterhånden svært at nævne Flos, uden også at nævne det franske design og arkitektur-ikon Philippe Starck.   
Endnu en gang har synergien mellem de to konstellationer, resulteret i en unik og nytænkende produktserie.
Flos Bon Jour og Flos Bon Jour Unplugged, er navnet på de to nye spændende bordlamper. Bon Jour kombinerer på en flot måde, det enkle og lette udtryk, med det mere vovede og sprælske. Serien er fremstillet i polycarbonat, som netop muliggør den meget enkle og nærmest usynlige lampekrop.
Bon Jour’s LED lyskilde er dæmpbar fra 10-100 %, og kaster lys op mod toppen af lampens kerne, der fordeler sig ud i hele skærmen.
Sæt dit eget præg på din nye Bon Jour Lampe. Toppen af lampen fås i 4 flotte farver: hvid, krom, kobber eller den stilfulde mat krom. Hertil kan vælges mellem 6 forskellige skærm farver: transparent, gul, guld, stof, rav og natur.  

Flos Bon Jour Unplugged

Bon Jour Unplugged, er den innovative lillebror til Bon Jour serien. Unplugged er fysisk mindre, men gemmer på en stor feature under overfladen. Lampen er ledningsfri og indbygget er et 6 timers batteri, som nemt oplades ved USB. Med Bon Jour Unplugged, kan du forlænge de hyggelige sommeraftener på terrassen, eller udvide mulighederne for hvor i hjemmet du kan placere   
Lysintensiteten for den indbyggede LED pære, kan justeres i 4 forskellige niveauer. 
Bon Jour Unplugged kommer i 4 helstøbte farver: hvid, krom, kobber og mat krom. Ligesom storebroren fås Unplugged i  6 skærmfarver: transparent, gul, guld, stof, rav og natur. 



 

Kartell Planet

Japanske Tokujin Yoshioka, er manden bag Kartell’s fantastisk fine nye produktserie Planet. Tokujin er mester i forståelsen af polycarbonatets muligheder, samt udnyttelsen af dets gennemsigtighed og det er bestemt ikke første gang Kartell og Tokujin indgår i et samarbejde. Tokujin har designet betydningsfulde produkter for Kartell, men det er første gang han levere et belysningsprojekt.
Planet kommer som tre forskellige lampetyper hhv. en lav og høj bordlampe, samt en pendel. De tre typer kommer i tre forskellige udtryk, guld, transparent eller røgfarvet.
Den centrale og meget komplekse krystallignende lampeskærm, er fremstillet i polycarbonat og skaber et helt eventyrligt kast af lyset ud i rummet. Den krystallignende skærm giver grundet dens mange polygoner, en særlig stemning rummet fordi lyset reflekteres i alle retninger. 

Kombinationen af den betagende lampeskærm, og på den høje bordmodel, polerede aluminiums fod giver en enorm raffineret og elegant atmosfære hvorend den placeres.  Planet serien må siges at være stemningsbelysning da den ikke kaster et arbejds- eller læsevenligt lys fra sig, men kan bruges i alle slags rum. Planets lyskilde er en LED pære.

Flere lamper i polycarbonat

Foscarini Caboche Pendel


Flos Taccia Bordlampe


Flos Miss K Bordlampe


Kartell Bourgie

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær blandt de første, som får besked når der er nye inspirerende og nyttige indlæg på vores blog!