Ugens udvalgte: Line viser sine 5 juleønsker
Julen nærmer sig med hastige skridt og det giver os lyst til at indrette på ny og lade hjemmet være omdrejningspunktet for vinterens aktiviteter. Derfor har vi spurgt landskabsarkitekt og interiørentusiast
Line Stampe Dahl
, om at vise os sine 5 designlamper, som hun har skrevet på familiens ønskeliste. Vi spurgte
Line
, fordi hun har skabt et smukt hjem, der emmer af hygge, godt håndværk og klassisk design kombineret med fine, personlige detaljer.
I
Lines
indretning finder du rene linjer og sjove facetter. Farverne er holdt i afdæmpede nuancer dog afbrudt af enkelte farveindslag.
Lines
lamper i hjemmet er tidløse og iøjnefaldende - og så skaber de prikken over i'et i rummene.
&tradition P376 KF2 Pendel
&tradition pendlen
har længe stået på Lines ønskeliste - faktisk så længe hun kan huske. Om pendlen fortæller Lines os, at "Fabricius & Kastholm er i min verden nogle af de, hvis ikke de dygtigste danske møbelarkitekter vi har haft gennem tiden. P376 er ingen undtagelse. Fantastisk formgivning og smukt lys. Den må meget gerne flytte hjem over vores spisebord en dag."
Flos Wirering Væglampe
Den dekorative væglampe fra Flos
tiltaler Line meget, idet dens enkelhed er så slående. Ifølge Line er Flos utrolig dygtige til at lege med lyset på en meget subtil måde. Wirering ville Line hænge ved siden af stuens store, mørke kunstværk, hvor lampen ville hænge smukt.
Established & Sons Filigrana Light S3 Ellipse Loftlampe
"Vi mangler en lampe i vores entre, her ville
bolchestriberne
være en dejlig velkomst."
Muuto Beam Bordlampe
På Lines ældste søns værelse har han en af
Muutos Beam bordlamper
, og sådan én vil hun også gerne anskaffe sig endnu én af til den mindste søn. For "den har den skønne fordel, at man kan lege med lyset, så det både kastes op mod loftet eller fokuseres ned på bordet. Begge børn bruger den meget i leg, både når de tegner eller som belysning op mod deres høje hems. Den er en skøn lille lampe, som jeg tænker den yngste også skal have på hans værelse den dag han starter i skole og skal sidde ved skrivebord og fokusere ned i bøgerne."
Flos Glo-Ball Mini C/W Væg- og loftlampe
"Vi har muligvis de grimmeste lamper på badeværelset. Her ville
Flos´ små Glo-Ball lamper
pynte gevaldigt."