Design: Charles & Ray Eames, 1947
Koncept: Eames uldtæppet er designet i jacquard merino lambswool, der gør tæppet ekstremt let, fint og blødt, imens det holder uldens naturlige termiske fordel. Dermed er tæppet yderst behageligt, samtidig med at dets tidsløse prikmønster, skaber liv til hjemmet og er oplagt at hænge over sofaens armlæn, klar til en kølig aften eller at opbevare i en fletkurv, så det let kan tages frem.
Om designerne: Ægteparret Charles Ormond Eames Jr. (1907-1978) og Bernice Alexandra "Ray" Eames, født Kaiser, (1912-1988) var amerikanske designere. Med hver deres baggrund indenfor hhv. industriel møbeldesign (Charles) og kunst (Ray) mødtes de i 1940 på Cranbrook Academy of Art i Detroit. I 1941 giftede de sig og begyndte at eksperimentere med tredimensionel formspændt krydsfiner, med det mål, at producere prisvenlige og komfortable stole. Grundet anden verdenskrig blev deres eksperimentielle arbejde afbrudt og først genoptaget i 1946, hvor de fremførte en udstilling af deres møbeldesigns på Museum of Modern Art (MoMA) i New York. Herefter tog det fart. De indgik en aftale med The Herman Miller Company, der begyndte at producere deres møbler. I 1957 ingik Vitra en licensaftale med Herman Miller og påbegyndte produktionen af Charles og Ray Eames designs til europa og mellemøsten. Det var startskuddet på Vitras møbelproduktion, hvorfor Eames parret har haft en stor indflydelse på Vitra som designvirksomhed og deres værdier og målsætninger gennemsyrer endda Vitra den dag i dag.
|