Design: Charles & Ray Eames, 1950
Koncept: Vitras Occasional LTR sengebord er et lille, elegant og alsidigt bord designet af Charles og Ray Eames i 1950. Navnet LTR kommer af ordene Low Table Rod, som godt opsummerer dets struktur og størrelse. Occasional LTR kan bruges som et lille sidebord eller et sengebord, og vil med dets lille størrelse bringe finesse og detaljeringsgrad til rummet. Sengebordet kan bruges for sig selv eller sættes sammen i en gruppe af flere borde og fås med forkromet eller sort pulverlakeret ståltråd som stel og med mange forskellige bordplader der adskiller sig i både farver og materialer.
Om designerne: Ægteparret Charles Ormond Eames Jr. (1907-1978) og Bernice Alexandra "Ray" Eames, født Kaiser, (1912-1988) var amerikanske designere. Med hver deres baggrund indenfor hhv. industriel møbeldesign (Charles) og kunst (Ray) mødtes de i 1940 på Cranbrook Academy of Art i Detroit. I 1941 giftede de sig og begyndte at eksperimentere med tredimensionel formspændt krydsfiner, med det mål, at producere prisvenlige og komfortable stole. Grundet anden verdenskrig blev deres eksperimentielle arbejde afbrudt og først genoptaget i 1946, hvor de fremførte en udstilling af deres møbeldesigns på Museum of Modern Art (MoMA) i New York. Herefter tog det fart. De indgik en aftale med The Herman Miller Company, der begyndte at producere deres møbler. I 1957 ingik Vitra en licensaftale med Herman Miller og påbegyndte produktionen af Charles og Ray Eames designs til europa og mellemøsten. Det var startskuddet på Vitras møbelproduktion, hvorfor Eames parret har haft en stor indflydelse på Vitra som designvirksomhed og deres værdier og målsætninger gennemsyrer endda Vitra den dag i dag.
|