0
GRATIS fragtalle varer!

Populære lampeserier

Lampeserier kan noget særligt, hvilket vi hos AndLight er svært begejstrede for. Nedenfor får du et overblik over alle de mest populære lampeserier, som findes inden for designerlamper i dag. Du kan ved at klikke ind på de forskellige lampeserier få et overblik over de forskellige modeller og farver, som de enkelte serier af lamper laves i. Med en lampeserie kan man binde hjemmet sammen gennem belysningen, fordi lamperne passer sammen designmæssigt. Lampeserien skal selvfølgelig passe til resten af indretningen, og vi hjælper gerne med råd og vejledning, hvis du er i tvivl. Vi har en lampeserie for enhver smag, så tag et kig på de forskellige muligheder. 

Tøv ikke med at kontakte os på tlf. 44 44 62 44 eller info@andlight.dk, hvis du har spørgsmål til lampeserierne eller generelt.

Hvorfor vælge en lampeserie?

En lampeserie skaber en sammenhæng i belysningen forskellige steder i samme rum eller forskellige rum imellem. I stedet for ukurante lamper i boligen får man en rød tråd, som binder indretningen sammen. En lampeserie er således et glimrende middel til at understrege stilen og det generelle designvalg i en bolig. Det er naturligvis ikke nødvendigt at have alle lamperne i en serie, men når man alligevel skal bruge flere forskellige lampetyper, vil det være det naturlige valg at anskaffe sig f.eks. gulvlampe, pendel og bordlampe fra samme serie, så man udnytter det designfællesskab, lamperne er skabt med.

Ved at vælge en lampeserie eller en familie af lampeserier kan man måske få inspiration til nogle alternative belysningsløsninger, hvor man kunne forestille sig at bruge eksempelvis en pendel i et stuehjørne i stedet for den mere traditionelle gulvlampe. Man er måske blevet vild med designet, men bestemmer sig for en anden løsning inden for samme lampeserie, end den man umiddelbart havde tænkt sig.

Derudover har designeren tænkt sin lampeserie som en helhed, som for alvor kommer til sin ret, når de enkelte lamper får lov til at understøtte hinanden gennem indretningen i hjemmet.

Inspiration til valg af lampeserie

Hvilken lampeserie skal man så vælge? Det kommer an på, hvilken indretningsstil man ellers har. Hvis man er til enkelt, skandinavisk design, kan vi her fra AndLight anbefale Secto’s serier, som alle er lavet af skandinaviske træsorter, f.eks. Secto 4201 pendlerne. Alle Secto’s lamper produceres af dygtige finske håndværkere og fremstår både storartet og luftig på samme tid. Ellers er Knit-Wit serien fra Made By Hand et godt bud på et enkelt design, som alligevel skiller sig ud fra mængden. Knit-Wit serien fås i tre forskellige størrelser og er strikket med en avanceret 3D strikketeknik, som ikke før er brugt i lampedesigns.

Hvis man derimod ligger mere vægt på historien bag designet, vil AndLight anbefale Bestlite’s Lampeserier, som er kendt for at have stået på Winston Churchills skrivebord under anden verdenskrig. Det gjorde den i skikkelse af BL1 bordlampen. Bestlites historie starter i 1930’erne, så disse lamper bygger virkelig på en lang tradition.

Er man til den mere indlysende eksklusive stil, foreslår AndLight Foscarini Caboche, som findes i både gennemsigtige og guldudgaver, hvorfor man er sikret, at lamperne passer præcist til den ønskede stil. De store pendler og gulvlamper gør sig godt i store, åbne rum, mens bordlampen vil passe fint på senge- eller sofabordet.

Der er mange andre lampeserier i vores sortiment, så tag endelig et kig på de forskellige og få den nødvendige inspiration inden et valg skal træffes. 

Lampeserier i høj kvalitet og godt design

Her hos AndLight er det vigtigste høj kvalitet og godt design hos vores forhandlere. Derfor kan du være sikker på, at du får en lampe af absolut højeste kvalitet, når du bestiller en lampe hos os. Dette sikrer vi gennem kontinuerlig dialog med vores lampeproducenter, hvorved vi får meget at skulle have sagt i forhold til kvalitetssikring af deres fremtidige produktioner. Vi kan derfor stå inde for den høje kvalitet for alle lampeserier i vores sortiment.

Godt design er også et spørgsmål om individuel smag. Derfor bestræber vi os hos AndLight på at have så bredt et sortiment som muligt, så der er lampeserier for enhver smag og stil.

Ydermere skal lampeseriens design passe til indretningen af boligen, hvorfor det er en god idé at have flere forskellige lampeserier med i overvejelserne. Derfor har vi samlet de mest populære lampeserier fra vores sortiment her, så du kan finde inspiration blandt andre kunders favoritter. Ellers kan du også kigge under fanen Lampeserier øverst på forsiden, hvor du finder en oversigt over alle lampeserierne i vores sortiment.