0
GRATIS fragtalle varer!
TRUSTPILOT - 5 stjerner!

Rådgivning

AndLight.dk er en af Danmarks største internetforhandler af lamper, vi finder det derfor yderst relevant at vi kan vejlede og rådgive vores kunder inden for dette felt. Du vil i denne sektion have mulighed for at finde svar på en masse forskellige tekniske spørgsmål.

Skulle der dog være et spørgsmål du ikke kan finde svar på, så har vi yderst kompetent personale siddende, kun et opkald væk på tlf: 44446244. AndLight.dk’s personale står altid klar med gode råd, kvalificeret vejledning, tips og tricks som kan behjælpe dig med at svare på et hvilket som helst spørgsmål

Valg af pære

AndLight.dk giver i denne sektion et overblik over udvalget af pærer vi kan tilbyde vores kunder og fordelene ved disse pærer.

Philips LED pærer:

Når vi snakker LED-belysning, ser vi en general misforståelse, om at det giver en kold lyseffekt, der minder om lyset fra et lysstofrør. Men grundet den teknologiske udvikling, har du i dag mulighed for at købe LED pærer, med samme varme som man får fra halogen- og glødepæren. Når du skal ud og købe din LED pærer er det vigtigt, at du kender den farvetemperatur som pæren skal have. Så når vi snakker LED pærer, måles farvetemperaturen i en enhed kaldet Kelvin (K). Her anbefaler AndLight, LED pærer med 2700 Kelvin, hvilket er et varmt hvidt lys, som det du kender fra halogen- og glødepærer. Du får derfor med en LED pærer på 2700 Kelvin, en rar, tryg og afslappende belysning. Har du brug for et endnu varmere lys, med en flammeagtig farve, skal du ned i 2200 Kelvin. Med 2200 Kelvin får du et meget glødende lys, der for nogle er rart i soveværelset. Vil du derimod have en mere formel, funktionel atmosfære, så skal du op i 3000 Kelvin. Med 3000 Kelvin får du et mere klart og hvidt lys, hvilket kan være rart på kontoret, hvor man helst ikke skulle falde i søvn.

Kelvin

Philips Master LED serien er AndLight’s primære valg af pærer. Philips Master LED pærer giver et dæmpbart lys, som er med til at skabe en indbydende og varm atmosfære, i de lamper den er placeret. Philips Master LED serien er den perfekte substitut for halogen og glødepæren, hvilket skyldes at pærerne giver det samme varme lys, samtidig med at de er langt mere energibesparende. Du har hos AndLight.dk mulighed for at købe hele Philips sortiment, vi har dog valgt at køre med et standard sortiment. Vores standard sortiment indbefatter de LED pærer, der umiddelbart passer bedst til det meget varierende lampesortiment AndLight.dk besidder. Men hvis du står og mangler en meget bestemt pærer, er der stor mulighed for at vi kan bestille den hjem til dig, blot send en e-mail til info@AndLight.dk eller ring på tlf. 44 44 62 44.

Tre gode pærer med E27 fatning, som vi kan anbefale er Philips LED Pære serien. De tre pærer er henholdsvis 6W (40 W), 10W (60 W) og 13W (75 W) og de kan alle tre dæmpes. Hvis du skal bruge en LED pære med E14 fatning, ville vi anbefale et kig på Philips LED Kerte serien. Philips LED Kerte kan både fås i en 3,5W (25 W) og 6W (40 W) udgave, hvor begge kan dæmpes. Du kan også tage et kig på Philips LED Prisme serien, som er et rigtig godt alternativ til Philips LED Pære serien. Prisme serien giver et mere funklende lys, men beholder samtidigt den rolige og varme farve. Pæren i sig selv er smuk, uanset om den er tændt eller ej – hvilket gør den til et godt match, til de mere dekorative lamper.

Fordele ved LED pærer:

Der er sket en rivende udvikling inden for LED belysning over de seneste par år, hvilket har gjort det muligt at få lækker, varm, stemningsfuld og funktionelt lys, samtidigt med at der spares penge på elregningen.

Når du vælger din LED pærer er det utrolig vigtigt at du er opmærksom på, hvilken farvetemperatur du ønsker. Farvetemperaturer angives i enheder kaldet Kelvin (K). Nedenstående billede giver en indikation af hvilken farve lyset har, afhængig af dens Kelvin grader.

Billedet viser kelvin grader fra 1000-7000. Skalaen indikerer det som vi i daglig tale vil omtale som ”gylden, varm hvid, osv.”

Kelvin

Når du skal vælge LED pærer til hjemmet og vil have en varmt og behageligt lys, ligesom halogen pærerne, skal du vælge pærer der ligger i intervallet mellem 2200-3000 Kelvin.

Vil du derimod have et mere naturligt lys og klart lys, skal du op på mellem 3100-4500 Kelvin. Dette er dog typisk en lysstyrke der bruges i butikker, kontorer eller på værksteder. Du skal derfor være forsigtig med at vælge alt for høj kelvin.

Der er en hel del fordele ved LED-pæren. På listen nedenunder finder de du mest nævneværdige:

1. Meget lavt energiforbrug – bedre en sparepærer

2. En levetid på mellem 10-25 år, hvilket svare til hen mod 25000 timers forbrug.

3. Billigst overordnet set – Dyr at købe, men tjenes hurtigt hjem i sparet strøm.

4. Ingen opstartstid som på sparepæren! Pæren tænder med det samme.

5. Fremragende lyskvalitet.

6. Indeholder ikke kviksølv.

7. LED pæren bliver ikke varm, som glædepæren.

Dæmpning af belysning

Der er mange muligheder inden for dæmpning af din belysning. Du skal dog være opmærksom på at halogenpærer på stående fod er de eneste, hvor dæmpning altid virker med de lysdæmpere der findes på markedet i dag.

Halogen:

Derfor er Halogen det oplagte valg, hvis du har behov for at kunne dæmpe din belysning. Det er altid rart at kunne dæmpe ens belysning, så man har mulighed for at ramme det rigtige stemningsniveau på aftenen. Udover at det er rart at kunne dæmpe din belysning, så bruger du også mindre strøm. Du skal dog være opmærksom på at besparelsen i % er mindre end selve dæmpningen. Det betyder at hvis du skruer pæren ned til halv styrke, vil du altså spare mindre end 50 % i strøm.

LED:

Kun nogle LED’er har mulighed for at blive dæmpet. Dette vil altid blive informeret om på emballagen. Du skal dog være yderst opmærksom på at ikke alle LED’er fungerer med din nuværende lysdæmper til gløde- og halogenpærer. Du skal derfor være klar på, at brug af LED pærer i nogle tilfælde, kræver en tilpasning af din lysdæmper, så den passer specifikt til det meget lavere effektforbrug og den specielle elektronik i LED.

Du skal derfor inden du køber LED pærer, være klar over hvilke lysdæmpere LED’en kan bruges sammen med, da det i værste fald kan ske at dæmperen beskadiger pæren.

I AndLight.dk's sortiment har vi flere LED pærer der kan dæmpes. Især Philips har formået at skabe nogle, rigtig gode LED pærer der kan dæmpes. Philips LED pærer gør det nemt at tilpasse lysstyrken og deres LED-lysdæmpningsteknologier er den ideelle erstatning for halogen- og glødepæren, i forhold til ydelse, kompatabilitet og lysudbytte. Du har dermed mulighed for, via Philips LED dæmpbare pærer at kontrollere lysmængden, for dermed at skabe den perfekte stemning. AndLight.dk anbefaler især pærerne, Philips Master LEDbulb, Philips Master LEDlustre, Philips LED Corepro,  Philips LEDkerte og Philips LEDpære. Alle de førnævnte pærer kan findes lige her.

Lysdæmpning100% lys

Sparepærer:

Du kan i dag købe sparepærer der kan dæmpes, du skal dog være opmærksom på hvad der står på emballagen, for den enkelte sparpære. Der findes to typer af dæmpbare sparepære:

1. En type, som kan dæmpes ved hjælp af den helt almindelige lysdæmper og derfor ikke kræver de store justeringer.

2. En type, hvor du ved hjælp af trykkombinationer på stikkontakten kan dæmpe sparepæren. Det er her meget vigtigt at du kigger på emballagen eller brugsanvisningen, hvilke tryk-kombinationer du skal bruge.

Vær helt sikker på at din dæmpbare sparepærer fungere med din nuværende lysdæmper inden du køber pæren. Det kan nemlig forekomme at sparepæren ikke fungerer med din nuværende lysdæmper til gløde – og halogenpærer.

Halogenglødepærer:

Her har du ikke noget problem med lysdæmpning. Halogenglædepærer helt op til 230 V kan dæmpes som glødepærer. Her skal du ikke ud og anskaffe nye lysdæmpere. Vær dog opmærksom på at denne form for pære, bruger langt mere strøm ind de ovennævnte.

Gode råd til reparation

Når man skal til at arbejde med installation af lamper, er sikkerheden det vigtigste. Derfor er der nogle regler for, hvad man som ikke-autoriseret elinstallatør må give sig i kast med, når man vil reparere eller installere lamper. Vi giver derfor et overblik over, hvad du som ikke-autoriseret elinstallatør, må udføre selv. Hvis du skulle være i tvivl om noget, inden du går i gang, eller undervejs, kan du altid spørge AndLight.dk til råds, på tlf. 44446244 eller på mail: info@AndLight.dk.

Sikkerhedsstyrelsen

Nedenstående råd, er sikkerhedsstyrelsens råd, vedrørende elarbejde i hjemmet. Se også følgende hjemmeside for mere information - https://www.sik.dk/Global/Publikationer/Foldere/Goer-det-elsikkert.

Hos AndLight.dk, mener vi også at udstyret skal være ordentligt. Billedet vist nedenunder, giver et overblik over de vigtigste redskaber, du skal bruge, når du går igang med at reparerer din lampe, stikkontakt osv.

Værktøjskasse

El-opgaver du selv må udføre som privat, når du har husket at slukke for strømmen:

- Udskifte eller montere stikpropper, ledningsafbrydere, apparatkontakter, fatninger, forlængerled og tristikdåser.

- Reparere elapparater, fx udskifte ledningen, der fører strøm til apparater, der er tilsluttet med en stikprop (tilledning).

- Udskifte indendørs (normaltætte) afbrydere og stikkontakter uden jord – stikkontakter med to huller – op til 250 V. Normaltæt materiel er alt materiel, der har en IP20-mærkning eller ikke har IP-mærkning.

- Udskifte indendørs (normaltætte) stikkontakter med jord – stikkontakter med tre huller (dansk jord) – op til 250 V. Det forudsætter dog, at elinstallationen er beskyttet med en HFI- eller HPFI-afbryder, som beskytter mod fejlstrøm, og at der er fremført en virksom jordleder.

- Udskifte indendørs (normaltætte) stikkontakter med pindjordskontakt – stikkontakt med 2 huller og en jordpind – op til 250 V. Det forudsætter dog, at elinstallationen er beskyttet med en HFI- eller HPFIafbryder, som beskytter mod fejlstrøm, og at der er fremført en virksom jordleder.

- Udskifte indendørs (normaltætte) stikkontakter med sidejordskontakt – stikkontakt med 2 huller og sidejordskinner – op til 250 V. Det forudsætter dog, at elinstallationen er beskyttet med en HFI- eller HPFIafbryder, som beskytter mod fejlstrøm, og at der er fremført en virksom jordleder.

- Udskifte almindelige afbrydere til lysdæmpere eller til afbrydere med tidsfunktion.

- Opsætte og nedtage lamper i badeværelser og andre steder hvor der ikke er krav om mere end normaltætte lamper (IP 20). Det gælder også lavvolt belysning (halogenlampesæt), der leveres som samlesæt med transformer, lamper, ledninger og monteringsvejledning.

- Ændre og reparere svagstrømsstyrings- og reguleringssystemer, som anvendes til at styre stærkstrømsfunktioner, fx omprogrammering af intelligente styringer.

El-opgaver du IKKE selv må udføre som privat. Det er det arbejde, som kræver faglig viden at udføre på elinstallationen, så den ikke kan forårsage stød eller brand:

- Udføre nye installationer i boligen og udskifte eksisterende ledninger til nye i den faste installation. Den faste installation er den del af boligens elinstallation, som du ikke kan tage med dig, når du flytter. Det er også installatøren, som skal opsætte afbrydere, styrings- og reguleringssystemer eller stikkontakter, der ikke har været der før. Det gælder også, hvis en ny afbryder eller stikkontakt skal sættes op ved siden af en eksisterende.

- Opsætte lavvolt belysning (halogenlamper), hvis transformer, lamper og ledninger er købt hver for sig.

- Udføre elarbejde i måler- eller gruppetavle i boligen, fx udskifte en HFI- eller HPFI-afbryder eller gruppeafbryder i gruppetavlen.

- Installere eller udskifte materiel i boligens faste installation med en spænding over 250 V, fx udskifte en flerpolet 400 V afbryder eller stikkontakt.

- Installere eller udskifte udendørs afbrydere, stikkontakter og lamper.

- Tilslutte eller frakoble apparater som ikke er tilsluttet med en stikprop, fx komfurer og vaskemaskiner.

Vigtigt! Hvad du skal gøre, før du går i gang med at arbejde med dine elinstallationer:

Eltavle

- Afbryd strømmen til det pågældende sted i gruppetavlen. Det er ikke tilstrækkeligt at slukke på afbryderen i det pågældende rum.

- Kontrollér, at lyset er slukket.

- For at undgå at andre tænder for strømmen, mens du laver elarbejdet, bør du fjerne eventuelle sikringer eller sætte en seddel på den slukkede afbryder i tavlen. Vær opmærksom på at automatsikringer ikke kan fjernes, men kun afbrydes.

- Selvom lyset nu er slukket, kan du ikke være helt sikker på, at strømmen er afbrudt. Derfor skal du kontrollere, at der ikke er spænding på nogen dele i arbejdsområdet. Kontrollen kan foretages med en spændingstester (se foto side 7) eller polsøger. Du skal sikre dig, at de virker, inden der afbrydes i gruppetavlen.

Reperationer af lamper, i AndLight.dk's sortiment, som du selv må udføre:

Hos AndLight vil vi altid gerne give råd til, hvordan en bestemt lampe i vores sortiment kan repareres, hvis den skulle være gået i stykker. Desværre har vi hos AndLight ingen lagerbeholdning af reservedele og ofte er processen med at bestille reservedele hjem, en langhåret og kompliceret proces. Dette forhindrer os dog ikke i, at vi meget gerne vil være behjælpelige og henvise til steder hvor det er muligt at erhverve den ønskede reservedel.

Nedenstående er forskellige manualer til hvordan du skal forholde dig til specifikke problemer, der kan opstå ved en lampe. Vi prøver at give en nem og fyldestgørende gennemgang, som kan hjælpe dig med at udbedre din lampe. Vi forklarer kun problemer, som du selv har mulighed for at udbedre.

Gode råd til opsætning af lamper

Montere en lampestikprop

Under ovenstående punkt "Gode råd til reparation", har du kunne læse om, hvad du har lov til selv at gøre og hvad du ikke selv må gøre, i forhold til arbejdet med lamper og elinstallationer. AndLight.dk vil nu give et overblik over, selve processen med opsætning af lamper, spots osv. Følgende er ting du gerne selv må gøre:

  1. Opsætte og nedtage lamper.
  2. Opsætte lavvolt halogenspots under visse betingelser.
  3. Udskifte og montere en fatning.
  4. Udskifte og montere en lampestikprop.

Montering af lampe i "roset" (Lampeudtag):

Nedenstående manual giver dig en udførlig gennemgang af, hvordan du sikrest sætter din lampe op, ved ledning der kommer ud af rør. Du skal igen her være opmærksom på, at de fleste lampeledninger ikke har den grøn/gule leder og du behøver derfor kun to samlemuffer i stedet for tre, som vist på billedet.

Opsætning af lampe ved ledning

Nedenstående manual giver dig en udførlig gennemgang af, hvordan du sikrest sætter din lampe op, ved et lampeudtag. Du skal være opmærksom på, at de fleste lampeledninger kommer uden den grøn/gule leder og du vil derfor i de fleste tilfælde opleve, at ledningen kun har den røde og blå leder. Det er vigtigt at du er omhyggelig, når du sætter din lampe op, så der ikke opstår farlige omstændigheder.

Opsætning af lampe ved lampeudtag

Belysning på badeværelset

Som en del af den moderne livsstil, er toilettet blevet et rum man tilbringer flere og flere af døgnets minutter i. Derfor er det afgørende for den oplevelse man ønsker i rummet, at de lamper og det lys de giver er korrekte.

Den optimale løsning for et badeværelse er helt op til den enkelte at vurdere. Dog er nogle løsninger mere anbefalelsesværdige end andre. En løsning i badeværelset er almen belysning fra loftet – meget gerne mellem 5-8 watt pr. m2, hvis man vil gøre brug af sparepærer eller 30-35 watt, hvis man vil gøre brug af standard lyskilder. Ved denne løsning opnår du et lux-niveau i rummet på mellem 200-300, hvilket anses for et meget passende niveau.

Yderligere søger de fleste også lys over spejlet. Her er det vigtigt at man tænker over sin personlige smag, da nogle lamper giver mere retningsbestemt lys end andre. Det er dog at anbefale, at belysningen ved spejlet ikke er retningsbestemt, og at man er opmærksom på placeringen af lampen, da en for høj placering bestemt ikke er at foretrække. I sit valg af lys til badeværelset skal man også være opmærksom på skyggedannelse. Derfor er skyggeløst lys bestemt at foretrække, da dette giver en bedre rumfølelse.

Følgende sektion giver et overblik over de sikkerhedsmæssige foranstaltninger, du skal foretage dig ved køb af belysning til badeværelset. Specielle sikkerhedskrav til belysning på badeværelset:

Når du skal til at købe lamper til dit badeværelse, er det vigtigt at kende til de sikkerhedskrav der er til belysningen. På badeværelset er det specielt afstanden mellem lamper og blandingsbatterierne i bruseren/badekarret der er vigtigt. Du skal derfor være opmærksom på om, de lamper du har valgt eller kigger på, nu også er godkendt til brug på badeværelset eller nærmere bestemt som vådrumsbelysning. Dette skyldes, at lamper på et badeværelse er udsat for utrolig meget fugt og at det derfor er vigtigt at sikre, at disse lamper kan tåle dette.

Badeværelset er derfor delt op i 4 zoner og det er disse zoner der afgør hvilke krav, der er til den enkelte lampe, du vil have hængende. Zonerne går fra zone 0 til zone 3. Zone 0 er den mest våde del af badeværelset, mens zone 3 er den mindst våde del og som i de fleste tilfælde vil svare til alle andre rum i hjemmet. I hver af disse fire zoner er der tilknyttet et IP-nummer, som afgør hvor vandtæt lampen skal være. IP indikere helt præcist tæthedsgraden af en lampe. Det første ciffer i et IP nummer bestemmer hvor stærk beskyttelsen er mod berøring eller indtrængen af støv, mens det andet ciffer afgør beskyttelsen mod indtrængen af vand. Jo højere disse to tal er, desto bedre er lampen beskyttet.

IP-zoner

Zone 0

Den vådeste del af badeværelset. Kun for lamper, som er beregnet til brug i den indvendige del af badekarret eller i brusenichen, minimum IP 67 godkendt og maksimalt 12 volt.

Zone 1

Her taler vi om området ovenfor badekaret eller rundt i brusenichen. Lamper der hænger højest 60 cm. fra brusehovedet, skal være mindst IP44 godkendt.

Zone 2

Her er der tale om områderne op til 60 cm. udenfor badekaret eller brusenichen. Som vist på billedet, skal lamper der skal hænge i zone 2 være IP 44 godkendte.

Zone 3

Her har vi med områder der er 240 cm. udenfor zone 2. Altså skal lamper der hænger indenfor 3 meter fra badekar eller bruseniche, være mindst IP20 godkendt. Du skal være meget påpasselig med at hænge lamper op i badeværelset. Det er derfor efter reglerne kun i zone 3, at du selv må installere dine lamper. I de resterende zoner skal du have professionel hjælp, så der ikke opstår situationer hvor du forårsager skade på dig selv eller dine nærmeste. Hvis du skulle være i tvivl angående IP numre eller om en specifik lampe må hænge på dit badeværelse, er du altid mere end velkommen til at ringe til vores kundesupport på tlf. 44 44 62 44.

Udendørsbelysning

Udendørslamper er med til at skabe en velkommende stemning for dine gæster, når de ankommer til dit hjem. Du må derfor ikke glemme vigtigheden af at have ordentlig belysning, der kan vise vej og skabe stemning på samme tid. Det er derfor vigtigt at pointere, at der skal bruges lidt tid på at undersøge, hvilken type lys der passer bedst til lige netop dit hus. Du må derfor betragte din have og indgang til huset, for at vurdere hvordan lamperne bedst placeres, i forhold til, at du skal kunne orientere dig, samtidigt med at det skal skabe sikkerhed. Du er altid velkommen til at ringe til AndLight.dk og få en snak herom, på tlf. 44 44 62 44. Søg inspiration her:

Du må dog være opmærksom på den udsatte placering, som din udendørslampe har. Derfor skal en udendørslampe, være ekstra robust og sikres mod støv og vand. Derfor er det vigtigt, at lamperne har en acceptabel IP-mærkning i forhold til brug. IP-mærkningen er et klassificeringssystem, hvor tæthedsgraden angives som IP efterfulgt af to cifre. IP-mærkningens to cifre afgør følgende to ting:

  1. Første ciffer: Hvor høj en tæthed lampen har i forhold til støv og utilsigtet kontakt mellem spændingsførende dele og kropsdele, såsom fingre. Støv og kontakt skalaen går fra 0 til 6.
  2. Andet ciffer: Hvor godt beskyttet er lampen, mod skadelig indtrængen af vand. Vandskalaen går fra 0 til 8.

Når vi snakker regler for udendørslamper, er der tre vigtige:

  1. Under udhæng, f.eks. dækket af carportens tag eller husets tagudhæng, så skal det kun være Min. IPX1.
  2. Hvis lampen skal hænge på en væg, min. 0,5 meter over jorden, så skal det være min. IPX3.
  3. Hvis det er en fritstående udendørslampe eller på en væg under 0,5 meter over jorden, så skal det være min. IPX4.

Det er vigtigt at udendørsbelysningens ledninger, enten er fastgjort på bygningen eller nedgravet i jorden. Dette skyldes at de betragtes som fast installation, der kun må installeres af en autoriseret el-installatør. Husk derfor at dette også gælder for montering og udskiftning af al udendørsbelysning.

Kapsling for udvendige lamper