Teknisk rådgivningLæs mere...Som førende eksperter, sætter vi hos Andlight en stor ære i at levere relevant rådgivning og hjælp til dine nye lamper. Her finder du nemme guides til valg af lyspære, opsætning af lamper og løsninger på typiske problemer som kan opstå på en lampe. Skulle der dog være et spørgsmål du ikke kan finde svar på, så har vi yderst kompetent personale siddende, kun et opkald væk på tlf: 44446244. AndLight.dk’s personale står altid klar med gode råd, kvalificeret vejledning, tips og tricks som kan hjælpe dig med at svare på et hvilket som helst spørgsmål Valg af pæreAndLight.dk giver i denne sektion et overblik over udvalget af pærer vi kan tilbyde vores kunder og fordelene ved disse pærer. Philips LED pærer: Når vi snakker LED-belysning, ser vi en general misforståelse, om at det giver en kold lyseffekt, der minder om lyset fra et lysstofrør. Men grundet den teknologiske udvikling, har du i dag mulighed for at købe LED pærer, med samme varme som man får fra halogen- og glødepæren. Når du skal ud og købe din LED pærer er det vigtigt, at du kender den farvetemperatur som pæren skal have. Så når vi snakker LED pærer, måles farvetemperaturen i en enhed kaldet Kelvin (K). Her anbefaler AndLight, LED pærer med 2700 Kelvin, hvilket er et varmt hvidt lys, som det du kender fra halogen- og glødepærer. Du får derfor med en LED pærer på 2700 Kelvin, en rar, tryg og afslappende belysning. Har du brug for et endnu varmere lys, med en flammeagtig farve, skal du ned i 2200 Kelvin. Med 2200 Kelvin får du et meget glødende lys, der for nogle er rart i soveværelset. Vil du derimod have en mere formel, funktionel atmosfære, så skal du op i 3000 Kelvin. Med 3000 Kelvin får du et mere klart og hvidt lys, hvilket kan være rart på kontoret, hvor man helst ikke skulle falde i søvn.
Philips Master LED serien er AndLight’s primære valg af pærer. Philips Master LED pærer giver et dæmpbart lys, som er med til at skabe en indbydende og varm atmosfære, i de lamper den er placeret. Philips Master LED serien er den perfekte substitut for halogen og glødepæren, hvilket skyldes at pærerne giver det samme varme lys, samtidig med at de er langt mere energibesparende. Du har hos AndLight.dk mulighed for at købe hele Philips sortiment, vi har dog valgt at køre med et standard sortiment. Vores standard sortiment indbefatter de LED pærer, der umiddelbart passer bedst til det meget varierende lampesortiment AndLight.dk besidder. Men hvis du står og mangler en meget bestemt pærer, er der stor mulighed for at vi kan bestille den hjem til dig, blot send en e-mail til info@AndLight.dk eller ring på tlf. 44 44 62 44. Tre gode pærer med E27 fatning, som vi kan anbefale er Philips LED Pære serien. De tre pærer er henholdsvis 6W (40 W), 10W (60 W) og 13W (75 W) og de kan alle tre dæmpes. Hvis du skal bruge en LED pære med E14 fatning, ville vi anbefale et kig på Philips LED Kerte serien. Philips LED Kerte kan både fås i en 3,5W (25 W) og 6W (40 W) udgave, hvor begge kan dæmpes. Du kan også tage et kig på Philips LED Prisme serien, som er et rigtig godt alternativ til Philips LED Pære serien. Prisme serien giver et mere funklende lys, men beholder samtidigt den rolige og varme farve. Pæren i sig selv er smuk, uanset om den er tændt eller ej – hvilket gør den til et godt match, til de mere dekorative lamper. Fordele ved LED pærer: Der er sket en rivende udvikling inden for LED belysning over de seneste par år, hvilket har gjort det muligt at få lækker, varm, stemningsfuld og funktionelt lys, samtidigt med at der spares penge på elregningen. Når du vælger din LED pærer er det utrolig vigtigt at du er opmærksom på, hvilken farvetemperatur du ønsker. Farvetemperaturer angives i enheder kaldet Kelvin (K). Nedenstående billede giver en indikation af hvilken farve lyset har, afhængig af dens Kelvin grader. Billedet viser kelvin grader fra 1000-7000. Skalaen indikerer det som vi i daglig tale vil omtale som ”gylden, varm hvid, osv.”
Når du skal vælge LED pærer til hjemmet og vil have en varmt og behageligt lys, ligesom halogen pærerne, skal du vælge pærer der ligger i intervallet mellem 2200-3000 Kelvin. Vil du derimod have et mere naturligt lys og klart lys, skal du op på mellem 3100-4500 Kelvin. Dette er dog typisk en lysstyrke der bruges i butikker, kontorer eller på værksteder. Du skal derfor være forsigtig med at vælge alt for høj kelvin. Der er en hel del fordele ved LED-pæren. På listen nedenunder finder de du mest nævneværdige: 1. Meget lavt energiforbrug – bedre en sparepærer 2. En levetid på mellem 10-25 år, hvilket svare til hen mod 25000 timers forbrug. 3. Billigst overordnet set – Dyr at købe, men tjenes hurtigt hjem i sparet strøm. 4. Ingen opstartstid som på sparepæren! Pæren tænder med det samme. 5. Fremragende lyskvalitet. 6. Indeholder ikke kviksølv. 7. LED pæren bliver ikke varm, som glædepæren. Dæmpning af belysningDer er mange muligheder inden for dæmpning af din belysning. Du skal dog være opmærksom på at halogenpærer på stående fod er de eneste, hvor dæmpning altid virker med de lysdæmpere der findes på markedet i dag. Halogen: Derfor er Halogen det oplagte valg, hvis du har behov for at kunne dæmpe din belysning. Det er altid rart at kunne dæmpe ens belysning, så man har mulighed for at ramme det rigtige stemningsniveau på aftenen. Udover at det er rart at kunne dæmpe din belysning, så bruger du også mindre strøm. Du skal dog være opmærksom på at besparelsen i % er mindre end selve dæmpningen. Det betyder at hvis du skruer pæren ned til halv styrke, vil du altså spare mindre end 50 % i strøm. LED: Kun nogle LED’er har mulighed for at blive dæmpet. Dette vil altid blive informeret om på emballagen. Du skal dog være yderst opmærksom på at ikke alle LED’er fungerer med din nuværende lysdæmper til gløde- og halogenpærer. Du skal derfor være klar på, at brug af LED pærer i nogle tilfælde, kræver en tilpasning af din lysdæmper, så den passer specifikt til det meget lavere effektforbrug og den specielle elektronik i LED. Du skal derfor inden du køber LED pærer, være klar over hvilke lysdæmpere LED’en kan bruges sammen med, da det i værste fald kan ske at dæmperen beskadiger pæren. I AndLight.dk's sortiment har vi flere LED pærer der kan dæmpes. Især Philips har formået at skabe nogle, rigtig gode LED pærer der kan dæmpes. Philips LED pærer gør det nemt at tilpasse lysstyrken og deres LED-lysdæmpningsteknologier er den ideelle erstatning for halogen- og glødepæren, i forhold til ydelse, kompatabilitet og lysudbytte. Du har dermed mulighed for, via Philips LED dæmpbare pærer at kontrollere lysmængden, for dermed at skabe den perfekte stemning. AndLight.dk anbefaler især pærerne, Philips Master LEDbulb, Philips Master LEDlustre, Philips LED Corepro, Philips LEDkerte og Philips LEDpære. Alle de førnævnte pærer kan findes lige her.
Sparepærer: Du kan i dag købe sparepærer der kan dæmpes, du skal dog være opmærksom på hvad der står på emballagen, for den enkelte sparpære. Der findes to typer af dæmpbare sparepære: 1. En type, som kan dæmpes ved hjælp af den helt almindelige lysdæmper og derfor ikke kræver de store justeringer. 2. En type, hvor du ved hjælp af trykkombinationer på stikkontakten kan dæmpe sparepæren. Det er her meget vigtigt at du kigger på emballagen eller brugsanvisningen, hvilke tryk-kombinationer du skal bruge. Vær helt sikker på at din dæmpbare sparepærer fungere med din nuværende lysdæmper inden du køber pæren. Det kan nemlig forekomme at sparepæren ikke fungerer med din nuværende lysdæmper til gløde – og halogenpærer. Halogenglødepærer: Her har du ikke noget problem med lysdæmpning. Halogenglædepærer helt op til 230 V kan dæmpes som glødepærer. Her skal du ikke ud og anskaffe nye lysdæmpere. Vær dog opmærksom på at denne form for pære, bruger langt mere strøm ind de ovennævnte. Gode råd til reparation Når man skal til at arbejde med installation af lamper, er sikkerheden det vigtigste. Derfor er der nogle regler for, hvad man som ikke-autoriseret elinstallatør må give sig i kast med, når man vil reparere eller installere lamper. Vi giver derfor et overblik over, hvad du som ikke-autoriseret elinstallatør, må udføre selv. Hvis du skulle være i tvivl om noget, inden du går i gang, eller undervejs, kan du altid spørge AndLight.dk til råds, på tlf. 44446244 eller på mail: info@AndLight.dk. Hos AndLight.dk, mener vi også at udstyret skal være ordentligt. Billedet vist nedenunder, giver et overblik over de vigtigste redskaber, du skal bruge, når du går igang med at reparerer din lampe, stikkontakt osv.
El-opgaver du selv må udføre som privat, når du har husket at slukke for strømmen:
El-opgaver du IKKE selv må udføre som privat.
Reparationer af lamper, i AndLight's sortiment, som du selv må udføre: Hos AndLight vil vi altid gerne give råd til, hvordan en bestemt lampe i vores sortiment kan repareres, hvis den skulle være gået i stykker. Desværre har vi hos AndLight ingen lagerbeholdning af reservedele og ofte er processen med at bestille reservedele hjem, en langhåret og kompliceret proces. Dette forhindrer os dog ikke i, at vi meget gerne vil være behjælpelige og henvise til steder hvor det er muligt at erhverve den ønskede reservedel.
Gode råd til opsætning af lamper
Under ovenstående punkt "Gode råd til reparation", har du kunne læse om, hvad du har lov til selv at gøre og hvad du ikke selv må gøre, i forhold til arbejdet med lamper og elinstallationer. Vi vil nu give et overblik over, selve processen med opsætning af lamper, spots osv.
Montering af lampe i "roset" (Lampeudtag): Nedenstående manual giver dig en udførlig gennemgang af, hvordan du sikrest sætter din lampe op, ved ledning der kommer ud af rør. Du skal igen her være opmærksom på, at de fleste lampeledninger ikke har den grøn/gule leder og du behøver derfor kun to samlemuffer i stedet for tre, som vist på billedet.
Nedenstående manual giver dig en udførlig gennemgang af, hvordan du sikrest sætter din lampe op, ved et lampeudtag. Du skal være opmærksom på, at de fleste lampeledninger kommer uden den grøn/gule leder og du vil derfor i de fleste tilfælde opleve, at ledningen kun har den røde og blå leder. Det er vigtigt at du er omhyggelig, når du sætter din lampe op, så der ikke opstår farlige omstændigheder.
Belysning på badeværelsetSom en del af den moderne livsstil, er badeværelset blevet et rum man tilbringer flere og flere af døgnets minutter i. Derfor er det afgørende for den oplevelse man ønsker i rummet, at de lamper man har og det lys de giver er korrekte. Den optimale løsning for et badeværelse er helt op til den enkelte at vurdere. Dog er nogle løsninger mere anbefalelsesværdige end andre. En populær løsning i badeværelset er almen belysning fra loftet – alt efter hvilken stemning du ønsker på badeværelset, skal du forholde dig til farvetemperaturen (Kelvin) og mængden af lys (Lumen). Yderligere søger de fleste også lys over spejlet. Her er det vigtigt at man tænker over sin personlige smag, da nogle lamper giver mere retningsbestemt lys end andre. Det er dog at anbefale, at belysningen ved spejlet ikke er retningsbestemt, og at man er opmærksom på placeringen af lampen, da en for høj placering bestemt ikke er at foretrække. Følgende sektion giver et overblik over de sikkerhedsmæssige foranstaltninger, du skal foretage dig ved køb af belysning til badeværelset. Specielle sikkerhedskrav til belysning på badeværelset: Når du skal til at købe lamper til dit badeværelse, er det vigtigt at kende til de sikkerhedskrav der er til belysningen. På badeværelset er det specielt afstanden mellem lamper og blandingsbatterierne i bruseren/badekarret der er vigtigt. Badeværelset er derfor delt op i 4 zoner og det er disse zoner der afgør hvilke krav, der er til den enkelte lampe, du vil have hængende. Zonerne går fra zone 0 til zone 3. Zone 0 er den mest våde del af badeværelset, mens zone 3 er den mindst våde del og som i de fleste tilfælde vil svare til alle andre rum i hjemmet.
Lad altid en elektriker hjælpe dig, med opsætning af lamper på badeværelset. Der er mange ting at være opmærksom på og forkert installation kan medføre fare! Den vådeste del af badeværelset. Kun for lamper, som er beregnet til brug i den indvendige del af badekarret eller i brusenichen, minimum IP67 godkendt og maksimalt 12 volt. Zone 1 Her taler vi om området ovenfor badekaret eller rundt i brusenichen. Lamper der hænger højest 60 cm. fra brusehovedet, skal være mindst IP44 godkendt. Zone 2 Her er der tale om områderne op til 60 cm. udenfor badekaret eller brusenichen. Som vist på billedet, skal lamper der skal hænge i zone 2 være IP44 godkendte. Zone 3 Her har vi at gøre med områder der er 240 cm. udenfor zone 2. Altså skal lamper der hænger 3 meter eller mere fra badekar eller bruseniche, være mindst IP20 godkendt. Vi anbefaler dog at du aldrig bruger IP20 lamper på badeværelset, da fugten i rummet kan skade lampen over tid. Udendørsbelysning Udendørslamper er med til at skabe en inviterende stemning for dine gæster, når de ankommer til dit hjem. Du må derfor ikke glemme vigtigheden af at have ordentlig belysning, der kan vise vej og skabe stemning på samme tid. Det er derfor vigtigt at pointere, at der skal bruges lidt tid på at undersøge, hvilken type lys der passer bedst til lige netop dit hus. Du skal dog være opmærksom på den udsatte placering, som dine udendørslampe har. Derfor skal en udendørslampe, være ekstra robust og sikres mod støv og vand. Derfor er det vigtigt, at lamperne har en acceptabel IP-mærkning i forhold til brug. IP-mærkningen er et klassificeringssystem, hvor tæthedsgraden angives som IP efterfulgt af to cifre. IP-mærkningens to cifre afgør følgende to ting:
Når vi snakker regler for udendørslamper, er der tre vigtige:
Som tommelfinger-regel, anbefaler vi at du altid bruger lamper med IP44-certificering eller derover til udendørsbrug. Skal lampen være fritstående og modstå vind og vejr, anbefales det at du anvender IP55 eller derover, for at sikre en lang holdbarhed.
Quick Fix GuideMin lampe lyser ikke?Der kan være flere grunde til at din lampe ikke vil lyse. Før du reklamerer, kan du prøve med disse nemme tricks og selv undersøge problemet. I mange tilfælde kan problemet løses med lidt teknisk snilde. 1. Tjek gribearmeHvis din lampe ikke vil lyse, kan det være fordi pærens bund ikke har kontakt til lampens fatning. Det kan ske at gribearmene i fatningen er blevet mast lidt under produktion og derfor skal rettes. Du kan nemt rette gribearmene med en skruetrækker og ”vippe” dem op, så pære får kontakt til både siden og bunden af fatningen. Herefter skulle der være hul igennem til din pære og den bør tænde. Hvis ikke dette virker, gå videre til step 2. 2. Tjek din fatning med en polsøger Min lampe flakker?Hvis din lampe flakker, kan det være tegn på at du anvender en forkert lyskilde. Hvis lampen kun flakker, når den dæmpes, kan det enten være et problem med lyskilden eller i værste fald selve dæmperen. 1. Tjek din lyskildeUndersøg den anbefalede lyskilde til lampen og vær sikker på at du har den rette. Nogle lamper kommer med en oversigt over godkendte lyskilder. Hvis din pære flakker, skal du først forsøge med en anbefalet lyskilde. 2. Hvornår flakker lampen? Når du forsøger med den anbefalede pære, så læg mærke til om den flakker uden justering af lyset eller blot når lampen dæmpes. Hvis lampen kun flakker, når lampen dæmpes, kan det være tegn på en fejl på den indbyggede dæmper. I så fald kan du reklamere. Kan du leve med fejlen, kan vi sandsynligvis tilbyde dig et afslag i prisen.
Jeg kan ikke justere led på min lampe?Hvis din justerbare lampe ikke vil blive i position, kan du som regel nemt stramme leddene, så lampen kan fikseres igen. På de fleste af sådanne lamper, kan du stramme leddene med en lille unbrakonøgle eller med en skruetrækker. På nogle andre lamper, skal du stramme leddet om kuglelejeren så leddet bliver fast igen. Jeg kan ikke dæmpe min lampe? Hvis din lampe ikke reagerer, når du drejer på dæmper-knappen, er det højst sandsynligt fordi du bruger en ikke-dæmpbar pære eller en pære, som har for lidt eller for mange watt, ift. lampens dæmper. Hvis problemet ikke løses med en ny pære, så skal du reklamere. DæmpersystemerDet kan være en sand jungle at vælge en lampe, som passer til det dæmpersystem, man har installeret i hjemmet. Dette punkt er ekstra vigtigt, når de kommer til pendler og loftlamper, som du ønsker at dæmpe. Nogle pendler har en integreret lyskilde, som kun fungerer med specifikke dæmpersystemer, og her er det vigtigt at være opmærksom, så din lampe fungerer som den skal, når du endelig får den hjem. Mange lamper med integrerede moduler, kan dæmpes med et almindeligt dæmpersystem - altså hvis du kan dæmpe dine lamper fra en kontakt, skal den blot tilsluttes. Det kræver ofte at du installerer en såkaldt driver, så lampen kan fungere med dit system. Vi anbefaler kraftigt at du forhører dig med en elektriker, før du bestiller lampen, så du er sikker på at få det korrekte produkt hjem. Hvis du er i tvivl om hvilket dæmpersystem, du har installeret, kan du kontakte din leverandør eller tjekke det selv, så du ved hvad du skal bruge. Hvis lampen kun fungerer med et specifikt dæmpersystem, så vil det være noteret på produktet under ”lyskilde”. Det er altid en god idé at tjekke varenummeret, på producentens egen hjemmeside - her kan du se hvilket dæmpersystem, lampen fungerer med og du kan se om der skal installeres en driver også, for at få lampen til at fungere - det er en god ide at dobbelttjekke med producentens information, da der nogle gange findes flere typer af samme lamper - kompatible med forskellige dæmpersystemer. Herunder er et overblik over de mest almindelige dæmpersystemer, så du kan få et overblik over forskellen og eventuelt hvilket system du skal vælge. Leading-Edge & Trailing EdgeDen mest almindelige type dæmpere i private hjem, er det man kalder ”Phase-cutting” dimmers. Dette fungerer ved at dæmperen ”skærer” den AV bølge, som går igennem systemet. På den måde dæmpes lyset, via en påvirkning på den strøm, der kommer til lampen. Indenfor “Phase-cutting” findes to forskellige systemer. De fungerer efter det samme princip, men det er vigtigt at kende forskel på dem, da de har forskellige egenskaber. Leading-Edge skærer den forreste del af den elektriske bølge, ved kortvarigt at slukke strømmen, så lyset dæmpes på den måde. Leading-Edge systemet har mest været brugt til Halogen-lyskilder og anses for at være en ældre måde at dæmpe på. Der er dog stadig en del lamper der anvender denne form for dæmper og i så fald, skal du være sikker på at dit system er kompatibelt. Leading-Edge dimmers er også kendt som TRIAC-dimming og forekommer ikke så tit som nedenstående Trailing-Edge Dimming. Trailing-Edge Dimming (Elektronisk dimming) Trailing-Edge ligner på mange måder Leading-Edge, da dette også er en ”Phase-cutting” dimmer. Trailing-Edge fungerer ved at skære den bagerste del af bølgen, ved kortvarigt at slukke strømmen. Princippet er det samme som på Leading-Edge, men Trailing-Edge anvendes typisk med en LED-driver, hvilket bevirker at man undgår store udsving i strømmen til lampen. Langt de fleste lamper med integreret LED kan fungere med denne slags dæmper og er der en LED-driver inkluderet, kan den ofte tilsluttes, så den virker med et Trailing-Edge system. DALI (Digital Addressable Lighting Interface)DALI-dæmpere anvender en digital protokol, som sender signaler gennem flere ledninger, til strømboksen. Dæmperen kontrollerer ikke mængden af strøm, der føres gennem driveren. Vær opmærksom på at lamper aldrig er direkte kompatible med DALI. DALI er en dæmper-standard, hvilket vil sige at enhver DALI-dæmper, vil fungere med en DALI driver - (Hvis DALI er angivet på lampen, betyder det at der medfølger en DALI-driver, som kun er kompatibel med et DALI system). Det er sjældent at man anvender DALI installationer i private hjem, men det kan forekomme i nyere huse og især brandet Foscarini anvender denne type dimming til nogle af deres modeller. 1-10V Dimming (Analog)1-10V-systemet er et analogt og relativt ukompliceret system, som ofte anvendes til indbyggede spots og loftlamper. Ligesom på DALI, justerer disse dæmpere ikke strømmen, der løber igennem til lampen, men fungerer gennem en driver. Det fungerer ved at den lave mængde strøm (op til 10V) justeres og på den måde dæmpes lampen. Lamper er aldrig direkte kompatible med 1-10V, men hvis lampen inkluderer en 1-10V driver, kan den dæmpes med ethvert 1-10V dæmpersystem. Det er oftest denne metode, der fungerer med indbyggede loftspots, da de ikke behøver en høj mængde strøm. PUSH Dimming / SWITCH DimmingDenne metode anvender en relativt simpel kontakt-funktion. PUSH-dimming er meget udbredt i Danmark, især i nye huse. Det vil oftest fungere sådan at med et tryk på kontakten, kan du tænde og slukke lampen. Holder du kontakten inde, vil lampen dæmpe op og ned. Dette fungerer vha. en driver, der kobles til strømboksen. Derudover vil driveren være koblet til kontakten med flere ledninger, for at kunne styre lyset. Hvis du har dette system i dit hjem, vil du genkende det fra måden du styrer lyset på din kontakt. Mange lamper anvender denne funktion og står der PUSH-dimming på produktet, vil den indeholde en driver til tilslutning af en PUSH-dæmper. Bluetooth/Casambi Dimming Hvis “Bluetooth/Casambi” er noteret på produktet, betyder det at lampen har en integreret driver, som gør det muligt at styre lampen vha. en app på din telefon. Nogle producenter har udviklet deres egen app, som du skal anvende og andre bruger den populære lys-styrings app ”Casambi”, som vi også anvender i vores eget showroom. Dette betyder at du ikke skal anvende en væg-integreret dæmper, men at du blot kan styre lyset, så snart lampen er sluttet til strøm. Installation af spotsNår du skal installere loftspots, eksempelvis i køkkenet eller på badeværelset, er der mange detaljer og specifikationer, som du skal være opmærksom på. Det anbefales altid at tale med en elektriker ift. valg af loftspots, da det er vigtigt at sørge for at du køber den rette type. Især når det kommer til dæmpning af dine loftspots, er det vigtigt at være helt sikker på at lamperne passer til dit dæmpersystem, eller inkluderer en LED-driver, som er kompatibel med dit indbyggede dæmpersystem. Trizo21 & AstroDe fleste af vores loftspots, kommer fra Astro eller Trizo21. Disse brands har specialiseret sig i at lave forskellige og brugbare spots til installation og med disse brands er du sikret god kvalitet, der holder i mange år. Både Astro og Trizo21’s lamper, vil næsten altid fungere med en almindelig, indbygget væg-dæmper. Dvs. hvis du har en dæmper som fungerer med din kontakt eller du har en indbygget dimmer-switch på kontakten, kan du blot tilslutte spots til systemet og du kan derefter tænde og slukke, samt dæmpe lamperne. Dog skal du være opmærksom på om det er et PUSH-system eller et 1-10V system du har installeret, da der KAN være behov for en driver Men både Astro og Trizo21 tilbyder også produkter, som leveres med en LED driver, som skal installeres mellem lampen og dæmpersystemet. Det er derfor vigtigt at du tjekker dit ønskede produkt, på producentens hjemmeside, så du kan være sikker på at vælge det rigtige, før du bestiller. Igen, det er en god ide at forhøre sig hos en elektriker, før man bestiller - så ved elektrikeren også hvilken slags lampe de har med at gøre. Du bør altid undersøge specifikationer med en elektriker på loftspots, før du bestiller. Bor du i et nybygget hus, kan elektrikeren hurtigt fortælle dig, hvilket system du bruger og om lampen er kompatibel. Derefter kan du bestille lamperne med ro i sjælen og planlægge opsætning med elektrikere. Husk at have lamperne i din besiddelse, før du bestiller elektriker, så en fragt-fejl ikke kan stå i vejen for opsætningen. Hvis du har et specifikt dæmpersystem, kan du se vores indlæg om de forskellige systemer her. 4.7/5.0 stjerner +2400 anmeldelser Altid fri fragt 365 dages returret Prismatch på alle produkter Officiel forhandler af +100 designer brands ingen produkter fundet |